af Simone Nygaard Madsen

Jeg har været fast kirkegænger i Aarhus Valgmenighed i ca. 2,5 år, men min første oplevelse med kirken var flere år tidligere. Jeg sad alene under lovsangen og blev pludselig mødt at en fremmed pige som havde fået nogle ord fra Gud som hun skulle dele med mig. Ordene talte direkte ind i mine omstændigheder og ramte mit hjerte dybt, derefter bad hun for mig. Jeg kan ikke huske hvem pigen er, men hun er en af årsagerne til at jeg flere år senere valgte at komme i ÅVM. Tak for det, hvem end du er.

Min hensigt med denne historie er ikke at fortælle, at vi alle burde give visdomsord og gå hen og bede for de nye om søndagen. Det kan faktisk virke ret intimiderende for nogle. For mig var det ikke ordene fra Gud og bønnen der var afgørende, det var det faktum at en pige tog kontakt til mig uden at vide hvem jeg var. Det ændrede alt. Derfor er jeg i dag bl.a. med i frivillighedsteamet i ÅVM, som ønsker at være med til at give folk den samme oplevelse af at blive set og hørt.

keep-calm-and-talk-to-each-other-1I en stor kirke som ÅVM er det endnu mere vigtigt at alle er opmærksomme på nye, så ingen føler sig overset eller ensomme. Det er et fælles ansvar som vi alle burde gå foran i.

For nogle skal der ikke mere end et Hej til at give en følelse af at være velkommen, og for andre kan ensomheden overvindes ved at der bliver spurgt ind til personen selv. Lad os alle løfte blikket og se sidemanden i øjnene til gudstjenesten, hilse på en ny person over kaffen eller i børnekirke.

Nogle af os har prøvet at sidde til en gudstjeneste og stille det næsten obligatoriske spørgsmål ”Er du ny i ÅVM?” til sidemanden, hvortil folk nogle gange svarer ”Nej jeg har kommet her i flere år”…. Det giver mig en klump i halsen og jeg føler mig en smule pinlig berørt. Det hænder endda at jeg nogle gange undgår det spørgsmål, bare for ikke at havne i den situation. Men i virkeligheden burde jeg/vi ikke være så bange for at stille det spørgsmål, for det er svært at kende hver eneste kirkegænger ved navn og ansigt. Jeg håber på og drømmer om at vi alle sammen kan overvinde vores frygt og turde stille netop det spørgsmål til en vi ikke har set før. Hvis personen er ny vil det højst sandsynligt ændre hele kirkeoplevelsen, men hvis personen ikke er ny?… Tja så kan i grine ad det.

 Tør vi tage den chance?

Lad det ikke kun være Velkomstteamets opgave at have fokus på nye eller dem der går alene. Jeg håber og beder for at det må blive en indgroet mentalitet i os alle sammen.

One thought on “Lad os ikke være bange for at spørge om folk er nye

  1. Kære Simone
    Tak for en vigtig opfordring
    Man kunne også bare stille et andet – åbent- spørgsmål – “Har du kommet her længe?” eller lign. Så kan folk svare. og man kan selv slippe for at tabe ansigt.
    Kh Elise Bjørnholt

Skriv et svar til Elise Bjørnholt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *