Af Arvid Asmussen
Kære menighed!
Vi er nu 3 måneder og godt halvejs inde i vores sabbat. Vi har det fantastisk godt! Vi bor lidt uden for Atlanta og nyder fællesskabet med Aaron Keyes, hans familie og fællesskabet omkring lovsangsskolen ”10.000 Fathers”. Det er en virkelig nådefuld hviletid for os. Vi er inspirerede af Salme 1 og prøver at være lidt ligesom træer plantet ved bækken: Langsomme, dybe og høje.
Vi øver os i at gå langsomt; at nyde ethvert øjeblik; at opdage Gud hver dag; at være nærværende overfor hinanden; at gå så langsomt at vi fint kan lade os afbryde; at være nysgerrige på udsigten rundt om det næste hjørne eller sving.
Vi øver os i at gå dybt; at være som træer med dybe rødder, der suger næring fra Guds ord – vi prioriterer god tid til læsning og andagt; at hvile og opdage at det er helt okay at tage en lur i hængekøjen;
Vi øver os i at strække os højt, som træernes krone; vi strækker vores arme i overgivelse og lovsang til Gud; vi rækker ud efter mere af Guds godhed og kraft.
Den 30. marts fejrede vi vores kobberbryllup. Vi havde inviteret nogle af vores venner fra 10.000 Fathers og mine forældre kom fra Danmark og besøgte os. Det var en fantastisk fest og en oplagt anledning for os til at reflektere over vores ægteskab og vores families historie.
Vi er lige kommet hjem efter en tur til Californien. Her krammede vi bl.a. verdens største træer – det var en fantastisk oplevelse, der gav billedet fra sangen endnu mere mening. Efter et par dage i San Francisco og en smuk roadtrip langs Highway 1 nåede vi til Redding. En by på størrelse med Randers, hvor ca. hver 10. indbygger kommer i den lokale kirke, ”Bethel Church”.
Her oplevede vi, at Gud er så meget større end vi troede. Vi lod os bl.a. betjene af deres forbønstjeneste, ”Healing rooms”. Her har de igennem mange år oplevet massevis af fysiske helbredelser, så vi deltog med stor forventning.
Og ja, vi så utallige mennesker blive helbredt i Jesu navn! Vi var også selv meget berørt af Guds nærvær. Vores datter Silje havde haft ømme skuldre i et par måneder efter nogle vacciner, men da vi bad forsvandt smerterne med det samme. Halleluja!
Det var også vildt at opleve, hvordan de fejrede vidnesbyrd om Guds kraft med samme entusiasme som var det en børnefødselsdag eller et forløsende mål i en fodboldkamp. De lo, klappede, hujede og råbte af glæde over Guds indgriben. Det tror jeg vi kan lære noget af! Og jeg tror, at også her gælder princippet om at være tro i det små, for at Gud kan give os mere.
I påsken har jeg været i Nashville for at mødes med ”Common Hymnal” – et internationalt netværk af artister, lovsangere og sangskrivere. Og der var så utroligt mange dygtige folk. Jeg har bl.a. haft sangskriversessions med Leeland Mooring (forsanger i bandet ”Leeland”) og Brandon Hampton fra United Pursuit. Vi skrev på en sang, som vist kommer til at ”I see Jesus everyday”. Det er et ”work-in-progress”, men I kan da lige høre en snas HER
Langfredag mødtes jeg med resten af familien og Elises forældre som er på besøg fra Danmark, for at tage til Langfredags-lovsangsfest med bl.a. Chris Tomlin, Max Lucado og Pat Barrett. Det var ret særligt at synge lovsang på et udsolgt stadium sammen med 16.000 andre lovsangere.
Vi begynder at få øje på Danmark ude i horisonten og vi kommer hjem igen d. 13. juni. Vi ved endnu ikke hvor vi skal bo, så skriv hvis I hører om et sted, der måske er noget for os.
Kærlig hilsen
Elise, Arvid Silje, Levi og Karla Viktoria
