Af Rebekka Lonka
Snakker du med Gud?
Vær med til 24/7 bøn i ÅVM fra d. 18.-25. maj!
I en bog læste jeg engang følgende citat, som jeg holder meget af: “Jeg beder sjældent i en hel time, men der går sjældent en time uden at jeg beder.” Jeg kan ikke sige, at citatet gælder mig, men jeg elsker at snakke med Gud, nyder at dele mit liv med Gud og vide, at han altid går både foran og bagved mig. Og selvom det er sjældent, så nyder jeg også at bede i hele timer.
Når der sker, prøver jeg at gøre det, som når jeg snakker med en god ven. Jeg fortæller, hvad der fylder i mit liv, hvad der ligger mig på hjerte, og jeg giver plads til at lytte til min ven – oftest ved at skrive det ned jeg hører. “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig” (Joh 10,27)
Vi kommer tit ind på mange emner og andre gange er vi bare stille sammen. Det er helt fantastisk, når ens sjæl falder til ro; og min erfaring er, at det kræver tid. Har du også har brug for tid til at snakke med Gud. Tid til at lade sjælen falde til ro, og nyde Guds nærvær? Så er der en helt unik mulighed fra d. 18.-25. maj, hvor der er 24/7 bøn i ÅVM. ‘Tidsrum’ bliver indrettet til bederum, så du kan booke en (eller flere) tid(er) til dig selv eller til dig og dine venner, familie, klynge, smågruppe eller andet.
Der vil være forskellige bedestationer, bl.a. hvor man kan male/tegne. Hver eftermiddag eller aften er der desuden arrangeret ‘Fælles Bøn’, hvor frivillige står for at lede én eller to timer i bøn. Her kan du komme uden tilmelding, som det passer dig.
Du kan læse mere på hjemmesiden, eller se hvornår der er ‘Fælles Bøn’ og booke tid her.