Christian Vestergaard er udsendt som missionær i Bangladesh, og har gennem mere end 20 år tjent på LAMB der har fokus på uddannelse og sundhed. Kort før sommeren blev Christian tvunget til at rejse hjem, da han mistede opholdstilladelsen. Her fortæller han lidt nærmere om hans situation og hvordan forholdende i Bangladesh er udfordret.
Af Christian Vestergaard
Det første der skete da disciplene blev en del af Jesus’ team var ikke at han kaldte dem, men at han så dem. (Markusevangeliet 1:16-20) Det er et tema i Bibelen, at Gud er den der ser os. Det var først Hagar der kaldte Gud ‘Ham der ser os’, og vi er nok mange der har oplevet den velsignelse det er, at Gud ser os og kalder os.
Indenrigsministeriet havde d. 5. juni udstedt et afslag på min ansøgning om opholdstilladelse, så da jeg fik syv dage til at forlade Bangladesh d. 7. juli i år var overraskelsen kun, at det gik så hurtigt som det gjorde, og den gode nyhed midt i det hele, at jeg ikke blev forment adgang til at komme tilbage igen.
Det andet der skete i Bangladesh d. 5. juni var at højesteret genindførte et kvotesystem der gav 30% af offentlige stillinger til efterkommere af frihedskæmpere. Derefter begyndte studerende over hele landet at demonstrere og 16. juli, kun tre dage efter jeg var rejst, ændrede myndighederne taktik og tillod politiet at skyde mod demonstranterne. Da
militæret nægtede at kæmpe mod deres eget folk, faldt regeringen og premierministeren måtte forlade landet d. 5. august.
I første omgang var resultatet anarki og vold mod politikere og mindretallene, specielt hinduer. Politiet gemte sig og gav mange anledning til at søge selvtægt imod mennesker som (de følte) havde forurettet eller snydt dem. Her en måned senere er volden vendt mod muslimske helligsteder og dem der følger disse muslimske ‘helgener.’
De studerende inviterede Nobelprismodtager og ‘De fattiges bankmand’ Mohammed Yunus til at lede en overgangsregering indtil der kan være valg. En ny administration giver håb om at jeg kan få opholdstilladelse, og LAMB har d. 9. september vedtaget at invitere mig tilbage som undervisningskonsulent.
Her i september er jeg i USA for at besøge min missionsorganisation, World Mission Prayer League. Bestyrelsen skal i oktober diskutere og forhåbentlig godkende, at jeg rejser tilbage til LAMB. Jeg har billet tilbage d. 31. december.
På skolen er to andre lærere rejst og hvis endnu en kollega, som har ventet i to år, får afslag på ansøgningen om opholdstilladelsen må rejse, vil jeg overveje at rejse tilbage tidligere. Bed for skolen.
En kollega skal i denne uge undervise en gruppe af elever i 9. klasse fra tre forskellige religiøse traditioner om Abraham og Isak. Bed om Helligåndens fylde til at gøre det så Guds offer for os står tydeligt hos alle eleverne. Bed om det for alle vores elever.
Bed for Bangladesh, hvor der for første gang er nyheder om, at en ung mand er blevet lynchet for at have fornærmet ‘profeten.’ Bed om at kirken må være et lys i den verden. Bed med os om at Gud, som så og kaldte os, vil se til os og sende arbejdere, der kan bære med. Bed for mig om, at Gud vil åbne en dør for mig, så jeg kan komme tilbage og fortsat være en del af det han gør der – men mest at vores elever må opleve Guds kærlighed og tage imod Ham.