Clemens Dommert Futtrup, leder af TeenRevive 2024
Berørt konferencen havde i år, som et nyt tiltag, inviteret teens fra hele Østjylland til en særlig TeenRevive fredag aften. Håbet var at samle en flok 7.-10.-klasses teens til aftensmad, fællesskab, lovsang, tale og bøn. Det lykkedes!!
Det er altid spændene at samle netop denne aldersgruppe og i minutterne inden start, spekulerer man over, om alt kommer til at gå som planlagt, og om man har tænkt på det hele. Svaret er: Nej, det kommer ikke til at gå som planlagt, og du havde bestemt ikke tænkt på det hele! Det blev nemlig langt federe, end du havde turde håbe.
En blanding af fredag-aften-stemning, saftige burgere, en masse energi, sjove historier fra ugen, snacks, gode venner og grineflip under bønnen gjorde denne aften til en kanon teen-aften. Skuldrene sænkede sig, paraderne blev gemt væk, TikTok tabte kampen om folks interesse og pludselig havde vi et afslappet, hyggeligt, sikkert og sjovt rum, hvor alle kunne være med og alle blev set.
Her fik teenagerne lov til, sammen med deres gode venner, at se og opleve, hvad det vil sige at give plads til Helligånden, at have forventninger til Gud og være i bøn og tilbedelse. For nogle af teenagerne var det første gang, de bad højt for deres venner og delte det, som Gud lagde på deres hjerte. Måske er det hele meget nyt og ukendt eller måske er det helt normalt, men oplevelsen af at bede sammen med venner er styrkende, trosbekræftende og opløftende, uanset hvor man lige er som teenager.
Efter en fælles opstart med resten af konferencen, hvor teenagerne havde belejret sofaerne på balkonen, kom Sam Couper [red. gæstetaler fra UK] og Anna Kristiina Ojala [red. gæstetaler fra Finland] op i himmelrummet. Måske var det det eksotiske engelsk eller måske var det det, at der stod to fremmede foran dem, der gjorde, at teenagerne blev stille, fandt sig en plads i den store rundkreds og lyttede i forventning.
Sam talte om den radikale invitation til Peter i Lukasevangeliet 5, hvordan den samme invitation har set ud i hans liv, og hvilket eventyr han er trådt ind i. Anna delte også hendes vidnesbyrd om, hvordan et ønske og en stille bøn med tiden udviklede sig til en stærk og tæt relation til Gud.
Herefter inviterede Sam og Anna alle teenagere ind i bøn, hvor vi delte os op i mindre grupper med en leder i hver. Her skiftedes man til at blive bedt for, lytte og dele. For nogle var det nemt at træde ind i, og for andre var det svært, men alle oplevede at blive bedt for og flere oplevede at blive mindet om noget og fik modet til at dele i gruppen. Personligt oplevede jeg et mod til ikke at være bange for stilheden sammen med teenagerne. Det er nemt at ”larme”, være sjov og skabe stemning, men stilheden gav pludselig plads til refleksion og undren hos teenagerne – det var fantastisk at se!
Jeg ser tilbage på aftenen med stor glæde – ikke kun fordi alt gik godt og teenagerne var glade, men fordi det lykkedes at skabe et rum, hvor de fik mulighed for at se, erfare og prøve at søge Gud sammen med deres venner – og Gud svarede!
Teenagerne er fantastisk forskellige, det gør det nogle gange vanskeligt at skabe et rum, som alle kan være med i. Men Sam og Anna formåede at tale i øjenhøjde, blive relaterbare og gjorde bøn og stilhed ufarligt. Selv de drenge, som trængte til at brænde dagens sidste energi af, fik lov til at opleve fællesskabet ved bøn. Og så er det jo ikke et rigtigt teen-arrangement, hvis ikke der bliver grint og fortalt jokes – det skal jo være sjovt!