Af Thias Dyck Munks Kloster

Vi har taget initiativ til sommerVIBE, fordi vi ønsker at være mere end blot en ugentlig fritidsklub i Åbyhøjgaard. Flere børn fra familier i Åbyhøjgaard fortæller, at de ikke har så mange spændende sommerferieoplevelser at dele, når de vender tilbage til skolen efter ferien. Det vil vi gerne ændre på. Vi ønsker at give børnene nogle gode oplevelser, som de kan fortælle om, når de kommer tilbage i klassen.

Men sommerVIBE er ikke udelukkende for børnenes skyld. Vi vil også bruge denne mulighed til at skabe større opmærksomhed omkring VIBE og styrke vores relationer med forældrene og familierne. Ved at involvere hele familien i vores aktiviteter håber vi at skabe en stærkere fællesskabsfølelse i Åbyhøjgaard.

Vi er overbeviste om, at sommerVIBE vil byde på nogle fantastiske dage fyldt med sjov, leg og hygge. Det bliver en tid, hvor vi sammen skaber gode øjeblikke og styrker de bånd, der gør VIBE til noget særligt. Vi ser frem til at byde alle velkommen til nogle dage fuld af VIBE og glæde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *