Af Morten Storgaard

At The Mountain er et nyt lovsangs-projekt med et anderledes udtryk end normalt. Vi er ovre i metal og hård rock genren. Bandet består af garvede metal-musikere fra bands som Barricades, Roselyn, Warhammer, og tæller medlemmer fra Danmark, USA og Kenya. Tre af medlemmerne er gamle ÅVM’ere: Morten Storgaard, Andreas Larsen, og Jonas Brunsnæs.

Lyden er tung og blander storladne stykker med hårde metal guitar-riffs. Der er et par gamle salmer på setlisten, og ellers er det nyskrevet musik, som udgives senere på året. Bandet er på mini turné i Danmark sammen Pastor Bob Beeman fra USA, og aftenen vil også byde på en tale fra Bob, som har været med at pionere kristen rock og metal i USA gennem en menneskealder.

Projektet er udsprunget af en passion for Jesus og tung musik. Medlemmerne oplevede en særlig tid i starten af året, hvor noget nyt rørte sig i hver af dem. De mødtes derfor i Kenya tilbage i februar, og brugte en uge i tilbedelse og lovsang og skrev sammen skitserne til 12 numre, som nu er ved at blive til en plade.

Siden da har de mødtes i Kenya igen – lige ved foden af Kilimanjaro – deraf også navnet “At The Mountain”. Bandet ønsker at musikken kan være med til at skabe “mountain top experiences” hvor mennesker kan mødes Gud i tilbedelse og lovsang. Musikken er også skrevet for at åbne op for lovsang hos mennesker, som ikke normal connecter med klassisk lovsang. Lovsang kan have mange facetter og udtryk, og her er vi ude i en af krogene. Lyden er lidt anderledes end normalt, men hjertet er præcis det samme – at Gud må blive tilbedt og mennesker på opleve sig set og berørt at Ham.

Selv kalder de genren for “intense worship”, og der er mulighed for at høre et par af sangene her:
https://www.youtube.com/watch?v=c_W1zAkDUIo
https://www.youtube.com/watch?v=xZQT8Ccup-0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *