Af Christoffer Lysholm Christensen

For mig er 24/7 bøn ikke bare et rum, hvor man beder. Det er et rum, hvor jeg søger Gud på en særlig måde.

Det kan være svært at sætte tid af i en travl hverdag, og endnu sværere at være uforstyrret af omverdenen (og den evige liste af ting, man skal forholde sig til, som lever i hovedet). Og jeg oplever jævnligt, at det kan påvirke min tid med Gud i min hverdag.

Himmelrummet bliver under 24/7 bøn altså ikke bare et rum, hvor man beder. Det bliver for mig et rum, hvor jeg fysisk bliver nødt til at flytte mig et sted hen, søge væk fra venner og en lang to-do liste, og jeg oplever, at det giver en særlig mulighed for at være intentionel og uforstyrret. Den helt fysiske handling at flytte sig får en mental og åndelig effekt.

Sidst til 24/7 bøn oplevede jeg meget stærkt Guds nærvær. Fra jeg gik ind i kirkesalen og var vej op mod himmelrummet, kunne jeg mærke, at Gud rørte på sig. Hans tunge nærvær fyldte kirkesalen, og den oplevelse blev stærkere og stærkere, indtil jeg kom ind i himmelrummet. Kort tid efter jeg kom ind i himmelrummet og havde gået lidt rundt og kigget på bedestationerne, var jeg nødt til at sætte mig, fordi Gud var så tungt til stede i rummet. Kort efter jeg satte mig, begyndte jeg at tude ud af det blå. Jeg var ret forvirret til start, og lod alligevel Gud gøre, hvad end han havde gang i. Efter et par minutter fik jeg et kæmpe hjerte for de hjemløse i Aarhus, og kunne så mærke, at det var det, det handlede om. Gud havde ladet mig mærke hans hjerte for de hjemløse, og jeg endte med at bede for dem hele den tid, jeg var i bederummet.

Under et møde, hvor vi skulle planlægge næste omgang 24/7 bøn, fik jeg et billede af nogle rødder, der rækker ned efter en bæk under jorden. Den bæk var det levende vand, Jesus, og var kilden til vækst og næring for planten over jorden.

Og det er altså dét 24/7 bøn handler om. Det handler om at søge nærhed med Gud under bøn og lade ham forme en. Det er ikke altid, man får en stærk oplevelse (efter min erfaring er det faktisk lidt sjældent), men det er heller ikke kun de vilde oplevelser, det handler om. Det handler om at lade sig være uforstyrret af omverdenen og sine egne tanker og skabe plads til, at Gud kan møde en lige der. Ligesom planten, der rækker ned efter det levende vand, har vi også brug for at række ud efter Gud.

Mattæusevangeliet 26:20: “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *