Jeg kan komme med en lang baggrundshistorie for, hvordan jeg er havnet i ÅVM. Hvorfor jeg pludselig manglede et kristent fællesskab, hvorfor jeg efter fem år i Aarhus pludselig havde lyst til at komme fast i én kirke, og hvorfor jeg endte i ÅVM frem for en af de kirker, jeg de seneste år har været månedens gæst i. Men for at det ikke bliver alt for langt, vil jeg nøjes med at give et par grunde til, at jeg elsker at komme i ÅVM, og hvorfor jeg blev medlem her i efteråret. Så må I komme og spørge, hvis I vil have den lange forklaring;)
ÅVM er den første kirke, hvor jeg har følt mig hjemme. Her er kristne mennesker, jeg kan kende mig selv i. Det har jeg manglet i de seneste år, hvor jeg i nogle kristne sammenhænge har følt mig som the odd one out, fordi jeg ikke passede ind i min selvskabte stereotyp for en ung, kristen kvinde.
Samtidig er her heldigvis også mennesker, der ikke er som mig. Netop vores forskelligheder, tror jeg, er en kæmpe styrke, fordi stor forskellighed kræver lige så stor tolerance, hvilket jeg føler, ÅVM kan bære – halleluja for Åndens frugter! Det er ikke bare et par timers gudstjeneste, men et kærligt fællesskab. En familie, hvis jeg skal blive lidt sentimental. Efter min første gudstjeneste blev der fra scenen inviteret på strandtur. Kort efter fik jeg lov at være med til en skøn sommerafslutning i klyngen SALT (rip – jeg håber ikke, det er min skyld klyngen blev opløst derefter). De fleste søndage er jeg taget alene afsted til Åbyhøj, men selvom jeg kommer 12:29 (dårlig vane), er der altid nogle at følges ind med, og endnu flere at hilse på bagefter. Der er så mange herlige mennesker, at jeg har svært ved at følge med i de nye navne, jeg burde lære. Da jeg stadig selv følte mig helt ny, blev jeg spurgt om at være velkommer, og er der noget, der kan give ejerskab over en kirke, er det da at få lov at byde andre velkommen!
Sidst, men absolut ikke mindst, har jeg i ÅVM oplevet evangeliet fra en anden vinkel, end jeg har været vant til. Det karismatiske, kraftfulde og forpligtende evangelium, hvor jeg ikke bare skal være bænkevarmer i kirken, men hvor jeg skal lade Guds Ånd fylde og lede mig.
SÅ: Jeg er startet i ÅVM, fordi jeg oplever, at ÅVM er fyldt med Guds og menneskers fællesskab og kærlighed, at jeg er rummet og velkommen, og at det nu også er min kirke. Jeg glæder mig til at lære flere af jer at kende og til at give noget kærlighed tilbage til kirken og videre til de næste, der kommer forbi.
Eller måske er jeg bare startet i ÅVM, fordi der ikke er andre kirker, der har så glimrende et floor (skud ud til årsfesten!).