Kollekterne til online Gudstjenesterne har gjort en kæmpe forskel. Læs nærmere hernede om hvordan det er gået:
Børnehjemmet Casa Ioana i Rumænien: kr. 18.339
Keld Braüner der er projektansvarlig reagerede på nyheden ved at skrive.
“Det er da helt fantastisk😃
Jeg er så ydmygt glad for det. De penge kommer til at gøre så godt på Casa Ioana.
Kh. Keld”
Åbne døre: kr. 13.339
Åbne døre arbejder på at hjælpe forfulgte kristne rundt i hele verden. Gudstjenesten skulle have været lavet i samarbejde med dem, for at sætte fokus på deres arbejde. Dette planlægger vi at gøre, når vi er på den anden side af Covid-19.
“Leads” på Sri Lanka: kr. 28.352
Michelle og Simon, der har været udsendt til Sri Lanka, er netop vendt hjem derfra. De beskrev på en video hvor store udfordringer der er på Sri Lanka for tiden. Michelle takkede efterfølgende på facebook med ordene:
ÅVM, i er for vilde!!! Jeg har lige fået at vide, at vi samlede 28.300kr ind til indsamlingen i søndags 😲😍💪 Det er en KÆMPE opmuntring for os at vide, at I vil støtte op og bære med i denne svære tid. Jeg har delt nyheden med hende der ansvarlig for at samle penge ind i Leads på Sri Lanka, og hun sidder med tårer i øjnene og takker for, at der er nogle kristne, der vil hjælp andre – selvom hun godt ved, at Danmark er hårdt ramt af krisen. Så TUSIND tak for at være med til at give nyt håb til os og til Leads. Og tusind tak fra de ansatte i Leads og familierne til de børn, der er i Leads’ varetægt. At de skal bekymre sig mindre om, hvor de kan få mad fra, betyder at de kan være mere tilstede for hinanden og deres børn i denne svære tid! Af hjertet TAK 🙏
MadeInHope v. Michelle Tolentino i Manilla – kr. 25.100
Michelle der arbejder med at hjælpe kvinder ud af trafficking og forebygge misbrug af børn skriver tilbage:
Hi David.
We are so grateful for the generosity of the church family. Please extend our gratitude to everyone in the church in behalf of the women and children.
This will be a great help to support our efforts of relief operation to our families in the slum. This week, we are providing another set of care and food packs to them.
Hjælp til Hjemløse kr. 10.400
Hjælp til hjemløse arbejder i Aarhus med at hjælpe hjemløse og udsatte. Lige nu går pengene til at købe madvarer og bringe det ud til mennesker, der ikke kan eller bør bevæge sig ud af deres hjem under Coronakrisen.
TAK for alle gaverne.