Af Jane Baumgartner, assisterende præst
Nu nærmer årets konfirmationssøndag sig –– og i den anledning har vi kigget indenfor hos konfirmanderne på deres sidste rigtige undervisningsdag.
Hver anden onsdag siden slutningen af august 2022 har 19 dejlige unge mennesker mødtes med Daniel Holmberg og HC i kirken til undervisning om Gud, Jesus, Helligånden, etik, livet og døden, kirken og fællesskabet – med god plads til alle de spørgsmål der kan boble op til overfladen i livet hos teenagere.
Vores konfirmander har haft mulighed for at deltage på 3 KonfiOase-lejre og på PåskeOase – og det har været et godt supplement til den ugentlige undervisning.
Herudover har teen-klubben hver onsdag aften været et helt fast holdepunkt for mange af konfirmanderne som et godt, alderssvarende fællesskab i forlængelse af konfirmationsundervisningen.
Der vil være konfirmation den 14. maj 2023 kl.10.00 og følgende vil blive konfirmeret i Aarhus Valgmenighed:
- Anna Mogensen
- Anastasia Lund
- Aksel Holm Ramvold Dalsgaard
- August Faurby Senholt Videbæk
- Christoffer Gabriel Axelsen Lysemose
- Johan Baumgartner Nielsen
- Kasper Klit Lindegaard
- Lucia Aviaja Lykkehøj Lund
- Maja Suzuki Kristensen
- Markus Emil Straarup Sjælland
- Mathilde Rebekka Engell Grøngaard
- Nikolai Kove Fisher
- Noah Laust Bjørn Langer
- Silja Aaen Madsen
- Tobias Lund Arnbjerg
- Villads Nikolai Laadal Mortensen
Derudover har følgende været en del af til konfirmandholdet, og valgt at blive konfirmeret med deres skoleklasse andet steds:
- Josephine Lilleøre Sørensen
- Merle Boll Vrist
- Nora Maria Bruun S Danielsen
Men konfirmanderne skal også have lov til selv at komme til orde. Derfor har vi stillet dem to spørgsmål – og svarene kommer herunder (i bedste teen-stil):
Spørgsmål 1: Hvad kommer du til at huske bedst fra undervisningen:
- HCs vise undervisning
- Alt det kage vi har spist og alt det dårlige saftevand og de tre spørgsmål til sidst
- Alt det vi har lært gennem tiden
- Alle de gange Noah kom for sent og alt det kage, vi har spist
- Jeg kan ikke huske noget
- At Gud og Jesus altid er med os
- HC og Daniel og de emner, vi lærte om
- HC
- Det vi har lært om, at jeg er kristen
- Da HC fortalte, at han prankede sin mor med falsk cig (cigaret, red.)
- Da HC fortalte om, da han var barn
- HCs powerpoint, HCs accent og hans historie om Masoud
- De gange HC fortalte spændende historier
Spørgsmål 2: Hvad vil du tænke tilbage på med et smil på læben?
- Når alle drengene står i kø til kaffemaskinen
- Når vi spiser Koc Kebab (nævnt 6 gange, red.)
- KonfiOase (nævnt 8 gange, red.)
- Vores fremlæggelser
- Johan
- Når vi har købt aftensmad i Netto (nævnt 5 gange, red.)
- Da Noah blev skubbet ind i en hæk af Aksel
- At have noget at lave om onsdagen
- HCs humor
- Vores konfirmationshold
- Min præsentation om mirakler
- Når shababsne (mennesker/venner, red.) griner helt random uden nogen grund
Alt i alt lyder det til, de har nydt tiden som konfirmander og nu kan se frem til en festlig konfirmationssøndag. Håber I alle vil være med til at bede for dem – at de må blive sendt godt ind i ungdomslivet.