Af Tobias Hørning & Benjamin Hørning

360 grader rundt om UngVM – fra en leders perspektiv

UngVM er menighedens fællesskab for unge i ungdoms-uddannelsesalderen – og i dag vil Tobias Hørning og Benjamin Hørning tage os med på en rejse 360 rundt om UngVM fra en leders perspektiv.

Hvad vil vi gerne:

I UngVM vil vil gerne skabe et frirum og et sted, hvor der er plads til nysgerrighed. Vi vil gerne give plads til at tune ind på troen – men først og fremmest vil gerne have det godt sammen.

Som leder er det en enestående oplevelse at få lov til at vandre med de unge mennesker i denne fase af livet.

Vores kirke er velsignet med engagerede, nysgerrige og reflekterede unge, hvilket til tider gør det utroligt nemt at være deres leder.

Hvad gør vi:

For at favne bredt tilrettelægger vi et alsidigt program, der spænder fra undervisningsaftener og besøg hos UngVM’ere til gakkede quizzer. Hver aften har sit eget præg og bidrager til det helt særlige fællesskab, vi deler. Det kan vi godt lide. For lederne er det vigtigt, at det er de unge, der er med til at sætte en dagsorden, at vi laver noget, som de finder relevant og interessant.

Hvordan bliver vi bedre ledere:

I dette semester har vi to af vores ledere udsendt til kirkens eget LederKickStart – et træningskursus faciliteret af nogle af kirkens dygtigste undervisere. Formålet er at blive klogere på ledelse og fylde værktøjskassen med nye redskaber, så vi kan skabe en endnu stærkere og mere inspirerende ungdomsgruppe for de unge i Aarhus Valgmenighed.

Til sidst:

Er du i alderen 16-20 år; savner du et godt fællesskab – så kig ned i kirken onsdage i tidsrummet 19.30-22.00. Du er SÅ velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *