Af Hans-Christian Vindum Petterson
Indvielse af den næste sæson
Hverdagen begyndte for nogle uger for mig. Måske også for dig. Her i opstarten er der et spørgsmål som ofte trænger sig på i mine bønner og tanker: “Hvorfor er vi her, Gud? Hvad er det, vi skal indstille os på for
den næste tid?” Bare det at stille spørgsmålet hjælper os som kirke til at blive fokuserede. For vi er vidtforgrenede med mange ting vi gør, er og vil. Derfor må vi begynde med at spørge hvad der er formålet, hvad der samler os og sætter retning. Og for mig blev det en virkelig kraftfuld påmindelse om vores vision.
Vi vil være et generøst, Jesuscentreret fællesskab, der involverer sig i byen og formidler Guds kærlighed.
I uge 33 har staben været på retræte og her underviste jeg, med udgangspunkt i tankerne ovenfor, om Salomos tempel i 1 Kongebog 8. I 1 Kongebog 8 indviede de templet til at være stedet, hvor Gud var tilgængelig, nærværende, og hvor han lyttede til menneskers bønner. Og der ved indvielsen udbryder Salomo: “Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være” (v. 27f). Gud kan ikke begrænses af bygninger eller rammer. Men alligevel templet er udtryk for, at han er tilgængelig, nærværende, lytter.
Med Jesus sker der en forandring. Det fysiske tempel afløses af ham selv – igennem ham kan du møde Gud, erfare hans nærvær og han vil lytte til dig. Og efter sin opstandelse fortæller Jesus disciplene: “Og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid; (…) I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.” (Joh 14,16f).
Som kristne har vi ikke et særligt tempel, hverken Jerusalem, Mekka eller Mjølnersvej 6 har den plads. Men Jesus siger, at vi er et tempel for Helligånden, at vi som fællesskab kan være det sted, hvor Gud viser sit nærvær, lytter og møder mennesker. Det tror jeg at vi skal huske, at vi skal være i den kommende tid.
Derfor er vi kirke, derfor er vi her og derfor har vi i den næste tid fokus på:
- Genoptagelse af åndelige vaner. Derfor genfinder vi daglig bøn og bibellæsning, for det er vaner, der centrerer os om Jesus.
- Genstart af fællesskab. Derfor samles vi om søndagen, og i mindre fællesskaber i hverdagen. Vi har brug for at genstarte sammen og invitere nye med. For alle har brug for et livsnært trosfællesskab.
- Genfokusering på byen. Derfor søger vi byens lykke med vores evner og ressourcer. Vi er ikke kirke for os selv. Vi vil være involveret i Aarhus, formidle Guds kærlighed i handling, og skabe rum, hvor mennesker kan vokse og blive mødt med kærlighed.
Det er derfor, vi gør, hvad vi gør. Så velkommen til(bage):
- Til fællesskab om søndagen og i hverdagen – fordi vi har brug for hinanden.
- Til Alpha, som begynder den 23. september – fordi vi har brug for et sted, hvor vi kan invitere venner med ind i samtalen om tro.
- Til nådegavekurset – hvor du kan opdage, hvilke evner og gaver Gud har givet dig, og hvordan de kan komme i spil.
- Til børneklubber og fællesskaber – hvor børn og unge kan opleve, at troen er levende, relevant og glædelig.
Vi vil være centreret om Jesus og involveret i den by og verden, vi er en del af. Vi er her, fordi vi vil have Jesus som centrum i vores tilværelse – følges med ham, lade ham være kilden til liv, håb og kærlighed og et sikkert grundlag i en usikker verden. Vi er her for at være generøse og involverede i byen omkring os og menneskene der. Jesus giver os én retning – ud; ud i byen, ud i hverdagen, ud at formidle Guds kærlighed til dem omkring os.
Vi ses på søndag.