Af David Munch, studentermedhjælper
Dette efterår prøver teenklubben sig med TeenFriday, som er en fredagscafé for teens i Aarhus. Vi ønsker at skabe et godt rum for fællesskab med Gud og andre teenagere i byen. Vi er SÅ begejstrede for TeenFriday og tror på at det kan være til velsignelse for teens i vores kirke og by.
I september havde vi TeenFriday for første gang. Det var en skøn aften med gode teenagere primært fra ÅVM og Citykirken. Aftenen bestod af ankomst med bordtennis og hygge, TeenZone med lovsang og snak om Gud i teenhøjde og caféhygge med toast, sodavand, popcorn og nødder.
TeenFriday er en oplagt mulighed for at invitere venner med, uanset om de kommer i en anden kirke eller ikke er kirkevante.
Næste TeenFriday er d. 14/10 og så igen d. 18/11. Sæt gerne kryds i kalenderen allerede i dag, og tænk på hvem du kunne invitere!