Af Jane Baumgartner-Nielsen, assisterende præst
I starten af marts havde jeg mulighed for at deltage i New Wines lederkonference i Harrogate i North Yorkshire i England. New Wine er en netværksbevægelse i England, der på mange måder ligner DanskOases menighedsnetværk, som Aarhus Valgmenighed er en del af.
Jeg deltog i den del af konferencen, der særligt henvendte sig til leder og præster blandt børn og unge. Det var et meget opmuntrende og inspirerende fællesskab at være en del af.
Noget jeg særligt tog til mig, var nogle tanker som Paul Harcourt, præst og leder af New Wine, delte om det, han ser som særligt udfordrende blandt børn og unge. Det handler om sammenligning – og om, hvordan vi som menighed og fællesskaber kan være med til at pege på det faktum, at vores børn og unge er vigtige og har en plads, som dem, de er – selvom de oplever sig anderledes.
Når vi hele tiden sammenligner os med andre – bruger andre som spejlbilleder, målestok, norm – så kommer vi dybest set til at afvise os selv og vores særlige plads og særlige gaver – så afviser vi det, vi egentlig er skabt til.
“Når vi hele tiden sammenligner os med andre […] så kommer vi dybest set til at afvise os selv og vores særlige plads og særlige gaver – så afviser vi det, vi egentlig er skabt til.”
Vi går fejl af det, som 1. Kor 12,14ff taler om: At vi er en del af et større hele – med hver sin plads og funktion. Det betyder, at vi helt konkret må adressere og tage fat i de tanker om afvisning, om ikke at passe ind, og om ikke at være som alle de andre, som fra tid til anden dukker op – og bytte dem ud med det Gud selv siger om os.
Jeg tror ikke kun, det er i England, disse udfordringer eksisterer. Jeg tror, at de på mange måde også er en del af den virkelighed, vores børn og unge befinder sig i.
Jeg tror, der ligger en enorm frihed for vores børn og unge i at opdage, at deres identitet og deres plads i verden ikke tager sit udgangspunkt i at stræbe efter at komme til at ligne kammeraterne, og de retoucherede billeder og stories på sociale medier. Men at de har deres forankring og udgangspunkt i at være elskede, som de er, af deres himmelske far.
Det er vores opgave som forældre, ledere og menighed at gå forrest i at pege på den frihed, der ligger i at vide, at vi hver især er blevet givet en plads, som er vores helt egen. Det er ikke en begrænsning, men i den erkendelse ligger friheden.
Det var nogle af de tanker og overvejelser, som jeg tog med mig hjem fra England.