Af Isabelle Vahr Væggemose Johansen
Kære menighed
En lille hilsen fra Lesvos er vist på høje tid. Mit hjerte fyldes af taknemmelighed, når jeg tænker på jer derhjemme! Det er ikke alle der kan sige, de har et så stærkt netværk i ryggen.
Her på Lesvos er vi på vej ud af vinteren og solen skinner mere og mere. Det har været nogle regnfulde måneder her på øen, og husene her er ikke just isoleret. I lejren har det betydet mange våde telte, tæpper og elektiske problemer og frustretrede flygtninge. Det er fantastisk hvor taknemmelig man kan være for solskin, når man har måtte undvære det. Det er selvfølgelig intet imod den ene dag om året vi har solskin i Danmark.
Flygtningelejren Moria
Men hvordan det står til i flygtningelejren, er sikkert et spørgsmål som flere sidder med?
Det har været noget af en rutsjebanetur med antallet af flygtninge i lejren, som egentlig er bygget til omkring 3000. I sommer havde vi 9000. Nu er vi næsten nede på det halve, og modsat sidste år er størstedelen af flygtningene fra Afghanistan og Irak. Men den sidste uges tid er mange arabere ankommet, så måske det vender igen. Moria er et forunderligt sted der konstant forandrer sig og samtidig er det det samme.
Jeg er klar over at min hverdag i lejren ikke er som mange andres, og det tror jeg er vigtigt for mig at kommunikere. Jeg arbejder med de mest sårbare og ekstreme situationer. Så ja jeg hører utallige historier om menneskehandel, hustruvold og meget andet. Men det er ikke det hele billedet.
Hver eneste person der befinder sig i Moria har en historie og ofte en grusom en. Men de er så meget mere end den ene forfærdelige historie. De er mennesker med en fortid og en fremtid. Det er ganske vist uvist, hvad der ligger forude.
Men her er de i en flygtningelejr på en græsk ø, og her er jeg sammen med dem. Hvis der er noget Gud gang på gang minder mig om er det netop det – at være der! Jeg er ikke kaldet til at fikse flygtningekrisen, jeg er kaldet til være tilstede for den enkelte person i en lejr, der langt fra er perfekt.
Vi har en del kvinder som taler virkelig godt engelsk og er veludannet. At være kvinde, veludannet og tilmed tale et andet sprog er ikke populært blandt Taliban i Afghanistan som lige nu har større kontrol over Afghanistan end tidligere. Som sagt er størstedelen af de nuværende flygtninge i lejren er fra Afghanistan og Iran. Det er ikke fordi folk ikke kommer fra de arabiske lande, de kommer bare ikke til Lesvos, men til de andre græske øer.
Smukke Mariam
Jeg vil gerne fortælle jer om Mariam (Mariam er ikke hendes rigtige navn, men i denne historie er det, hvad vi kalder hende). Mariam er fra Irak og kom til øen fordi hun ønskede at komme væk fra et voldigt forhold i hendes hjemland. Hun havde mødt en mand fra Tyskland på nettet, som lovede at hjælpe hende til Grækenland. Hun ankom først til Tyrkiet, men der var ingen til at modtage hende som lovet. Efter et par uger kom der en for at hjælpe hende videre til Grækenland, det er her de ankom til flygtningelejren Moria. Det er her jeg møder Mariam. De er ikke gift, så Mariam bliver huset blandt de andre enlige kvinder. Efter nogle uger fortæller hun mig hendes historie. Vi dannede en relation og hun begyndte at komme med til vores aftener på båden.
Én eftermiddag var ekstra hård for Mariam. Jeg følte jeg skulle sige noget så simpelt, at hun var smuk. Hun rystede på hovedet. Jeg gentog dette over den næste uge, og en dag fortæller jeg hende, at jeg har tænkt mig at gentage det indtil hun tror på det.
“Sig efter mig, Mariam: Jeg er smuk!“ Hvortil hun kigger ned i jorden og rykker lidt frem og tilbage. Jeg puffer lidt til hende, og så udbryder hun: Jeg er smuk! Jeg er smuk! JEG ER SMUUUUK!! og bryder ud i latter hvilket smitter til hele rummet. Jeg vidste, at af alle de ting jeg havde at gøre i lejeren den dag, var det her den vigtigste!
Jeg ville ønske historien endte der. Mariam brød pludselig en dag kontakten, og et par uger senere var hun i Athen, højst sandsynligt tilbage i det miljø hun netop var på vej ud af. Bed gerne for at hun må have mod til at række ud igen, at hvorend hun er, må der være nogen der kan række ud til hende.
Det var alt for nu, tak fordi i læste med. Håber det har været med til at give et lille indblik i livet på Lesvos.
Guds fred
Isabelle
