I Aarhus Valgmenighed har vi fået muligheden for at udbyde dette spændende modulkursus over 6 aftener til forældre. Kurset er udviklet af Familielaboratoriet i Børne- og UngdomsOase og er helt nyt! Faktisk så nyt, at det er et pilotprojekt, vi har fået lov til at afprøve til meget favorabel pris.

Med dette forløb indbydes forældre til børn i alle aldre til at blive klædt på til forældreskabet – og få sat handling på drømme og værdier med konkrete ideer og redskaber.

Kurset bygger på kristne værdier og et kristent menneskesyn – men er ikke forkyndende og henvender sig til ALLE forældre uanset religiøs/kulturel baggrund. Inviter derfor frimodigt din ven, veninde eller kollega med!

I løbet af 6 moduler fordelt på 6 aftener med hver 2 sessioner vil følgende emner blive belyst – i en varierende form med både oplæg, samtale i grupper og egen refleksion. Oplæggene er fra fagprofessionelle personer og har høj kvalitet og relevans.

1. Værdier – i opdragelse 
2. Relationer – tilknytning, selvværd og nærvær 
3. Hverdagen – handling og praksis 
4. Tro i familien 
5. Den digitale familie 
6. Sund seksualitet 

Se en nærmere beskrivelse af kurset her: https://www.buo.dk/vaerdifuld-hverdag/ .

Brug denne særlige tid som en mulighed for at sætte fokus på forældreskab – så de gode værdier får rum og plads som afsæt for sunde, stærke relationer i hjemmet og dermed robuste børn og voksne.

Kurset er online – men såfremt der kommer en mulighed for at mødes fysisk under hensyntagen til sundhed og sikkerhed, vil kurset ændres til fysisk fremmøde. 

Datoerne er: 9.3, 23.3, 6.4, 20.4, 4.5, 18.5 2021 kl. 19.30-21.30. 

Tilmelding: tilmelding.åvm.dk 
Pris: 125 kr 
Tilmeldingsfrist: 1.3.2021

Alle deltagere får fremsendt et deltagermanual i pdf format. Eftersom kurset er et pilotprojekt vil deltagere blive bedt om at evaluere kurset og kursusmaterialet efterfølgende.

Er du nysgerrig – eller vil du bare vide mere – så kontakt kursusleder: Merete Dalsgaard 
merete@buo.dk eller Jane Baumgartner jane@valgmenighed.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *