Af Helene Nygaard, vært i ÅVM
Jeg husker, at jeg – i den spæde start som vært i ÅVM – fortalte min cellegruppe, at nu skulle jeg til at sige ‘dav’ i døren, når folk kom til gudstjeneste kl. 12:30. Jeg tænkte nok egentlig ikke så meget over, hvilken forskel dén tjeneste gjorde eller hvilken effekt det har, når mennesker føler sig varmt velkommen i en ny eller vant kirke.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det var en måde at være frivillig på, der passer mig godt og at det er en tjeneste, der vil mere med sit ‘dav’ end som så. ÅVM har en vision om at alle skal føle sig vaskeægte velkomne, når de er i kirke (fordi det ville Jesus give alle en følelse af) – og jeg nyder tanken om, hvis jeg kan være med til at hjælpe den vision.
Generelt er det fedt at være frivillig i ÅVM – og for mig udspiller det sig så igennem velkomst-teamet. Dét team har helt konkret til opgave at sige velkommen til dig, når du kommer til gudstjeneste i ÅVM. Hvis du er ny, giver vi dig en pose (en lille goodiebag om man vil) inden gudstjenesten for alvor går i gang. Efter gudstjenesten håber vi på at spotte jer, der har spørgsmål til kirken – nye ansigter såvel som gamle.
Ovenstående er en måde at gøre noget simpelt og godt for kirken på, og det er i den grad værd at bruge sin tid på. Måske særligt fordi jeg ved, at det virkede på mig selv, da jeg startede i kirken for knap tre år siden. Jeg følte mig velkommen.
Det er ikke til at sige, hvad det er, der gør, at folk føler sig godt tilpas, når de er i kirke. Det er selvfølgelig forskelligt. En del af det er måske velkomsten. Men det kan også være det er noget helt helt andet. Derfor er det vigtigt med alt det de frivillige og ansatte gør.
Ih, det er altså det bedste ved det hele, synes jeg; at vi er sammen om det. Vi er lemmer på det store legeme.