Det kan være svært at få klyngeaftener til at harmonere med småbørn, der skal puttes. Det har de fundet en løsning på i klyngen Galten-Skovby, hvor forældrene skiftes til at være afsted og til at passe børn.
Af Sarah Thun Madsen
Skovby-Galten ligger cirka midt imellem Århus og Silkeborg. Her flyttede Per Basløw Østergaard sammen med sin kone Annika og deres to døtre til i 2013. Selvom det var en velovervejet beslutning, så føltes lidt langt ude på landet, og måske endda lidt som et socialt eksperiment.
Det gav ikke mening for den lille familie at tage til klynge inde i Århus. Derfor valgte de at tage kontakt til sekretariatet i ÅVM, og der fik de navnene på andre medlemmer af kirken, der var bosat i samme område, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Klyngen har nu eksisteret i omkring to år.
En struktur, der passer
De 8-10 familier, som klyngen består af, mødes som udgangspunkt hver klyngesøndag. Men når man er omkring 16 voksne og over tyve børn, så kan det være svært at mærke nærheden, og at få delt liv. Derfor har de smågrupper to torsdage i måneden. En for mænd og en for kvinder. Så er der nemlig altid en derhjemme, der kan passe børn:
”Det er ikke raketvidenskab. Det er bare den struktur, der passer ind i vores liv her og nu”, siger Per Basløw Østergaard.
Det kan være svært at få faste andagter og bibellæsning skemalagt i en uforudsigelig hverdag som børnefamilie. Per og Annika prioriterer derhjemme børnebibel og aftenbøn med børnene, og derfor er det godt at mødes en gang om måneden med andre i samme situation og have fællesskab, dele liv og læse i biblen sammen.
Tillid i fællesskabet
I mandegruppen er det vigtigt, at hvad der bliver sagt i gruppen, bliver i gruppen. Det betyder også, at de ikke som mand og kone nødvendigvis taler om, hvad der er blevet sagt til klyngeaften. Det kan være en udfordring, men Per mener samtidig, at det er vigtigt at kunne have tillid til hinanden i gruppen:
”Man har et fællesskab med andre mænd, hvor der også er et tillidsskab, og hvor man ikke går og sladrer om hinanden. Det er vigtigt at man i relationen med sin partner er enig om, at det ikke er for at hemmeligholde det der er blevet sagt, men fordi det handler om andre mennesker,” siger Per.
Kvindegruppen har delt sig i to. Den voksede så meget, at det var svært at opretholde den samme nærhed, hvilket førte til en opdeling efter, hvad man ønskede at få ud af gruppen. Alle kvinderne mødes dog stadig en gang i kvartalet. Det er der plads til i klyngen, hvor det er vigtigt, at kunne have fællesskab, selvom der er mange forskellige mennesker og hverdage at jonglere med.
