Af John Lorenzen

Jeg er John Lorenzen, præst i Saralystkirken og formand for Evangelisk Alliance (EA) i Aarhus.  Et af de initiativer jeg, i regi af EA Aarhus, har været med til at løbe i gang er Præstenetværket. Et netværk hvor præsterne mødes den første onsdag formiddag hver måned for at bede.

Vi beder for byen, kirkerne, landet og ikke mindst for hinanden.  Normalt mødes vi en times tid med fokus på bøn;  imens vi drikker kaffe. Vi giver hinanden input til, hvad vi særligt oplever os tilskyndet til at bede for idenfor hver kategori. Hver 3. samling er udvidet med en god time, og her mødes vi privat. Værten deler sin troshistorie og fortæller om både kampene og sejrene, tvivlen og kaldet.

Netværket har eksisteret de sidste 4-5 år og har kraftigt bidraget til, at vi i dag kender hinanden på et dybere og mere personligt plan. Under en længere vandring får man tid til at tale sammen, og får på denne måde et langt dybere netværk, kender både hinanden og de andre kirker på et dybere niveau. Det øger nærheden, respekten, taknemligheden for andre og deres særlige specifikke tjeneste. Vi har et fælles kald  til at leve og tjene i denne by; og er glade for, vi ikke fik kaldet alene.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *