13501670_10153886325349858_2356313430379935831_n

af Rikke Trelborg

HVORFOR KALIBER?
Jeg meldte mig til Kaliber for et år siden for at blive bedre udrustet. For mig var det vigtigt at ’holde mig til ilden’ og have en beskæftigelse i kirken, der kunne udfordre og inspirere mig, og få mig til at dykke dybere ned i, hvordan det her med at være kristen egentligt er. Jeg ville gerne have en beskæftigelse, hvor jeg havde mulighed for at fordøje, diskutere, og genoverveje kristendommen.

DET HAR JEG FÅET UD AF KALIBER

Et år på Kaliber har netop givet mig fordybelse og overblik, og har gjort, at jeg med større ro vil kunne sige ja til opgaver i kirken. Ikke sagt, at man skal have været på Kaliber for at kunne engagere sig i kirken, men for mig var kirkemiljøet lidt nyt, og det har egentligt bare givet mig et overblik, og en bedre baggage, end jeg havde før.
Meget af undervisningen har været super inspirerende og brugbart, og jeg har været vild med, at det kan bruges i og udenfor kirken. Emner som fx konflikthåndtering, teamarbejde eller performance har jeg kunnet bruge på mit arbejde, og sikkert også på mit kommende studie, og det synes jeg er fedt!

DET FEDESTE VED KALIBER
…er helt sikkert de weekender man bruger sammen. Det har været lidt ligesom at være på fire små konferencer, hvor man bliver inspireret og får et boost. Samtidig har jeg også haft meget glæde af at mødes i mindre grupper, hvor man kan gå mere specifikt og personligt til værks.
BONUS

Det er ret fantastisk at sammenligne den første og sidste weekend vi har haft sammen, og lægge mærke til, hvor mange nye mennesker man har stiftet bekendtskab med! Mennesker, der er passionerede, og der alle har et ønske om at rykke og udvikle sig. Det giver gejst og fællesskabsfølelse, og har helt klart været en stor bonus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *