Af Morten Storgaard og Jane Baumgartner
For 4. gang kunne vi byde velkommen til Bataljon-lejr – og dermed give børn i alderen 0-3. klasse en god oplevelse sammen i kirken – med fokus på fællesskab på tværs af gruppen.
Lørdag eftermiddag flyttede 23 skønne børn i 0-3. klasse alderen ind i kirken – bevæbnet med soveposer, bamser og store mængder god energi og smil! I løbet af lejren indtog børnene hele Mjølnersvej 6 – inde og ude – og overnattede rundt om i kirkens lokaler.
Vejret var helt i top – varmt og godt sensommervejr – og alle aktiviteter kunne afholdes udendørs som løb, lege, bål med skumfiduser, fodboldkampe. Aftensmaden lørdag var fra McDonalds – og blev indtaget under solsejlene i kirkens gårdmiljø.
Forældreopbakningen var helt i top – mange bød sig til undervejs og hjalp med overnatning, praktiske ting og men også alt det sjove.
Lejren sluttede med fælles morgenmad søndag morgen – herefter fortsatte nogle videre til gudstjenesten og andre rullede soveposen sammen og drog hjemad.
Vi glæder os allerede til næste lejr!