Af Sine Tambjerg Iversen
Lørdag morgen. Solens stråler falder fint ind gennem vinduerne i kirkerummet hos ÅVM. Rummet er pyntet med symboler på ild og Helligånden – det er tydeligt, at noget særligt skal til at ske. Stemningen er forventningsfuld, næsten sitrende, og dagen bliver indledt med fællessang: Østen stiger solen op. Stemmerne løfter sig i en blid, men overbevisende bølge, som om alle har en længsel efter at møde Gud denne dag.
På forreste række sidder Amy Ward – en person jeg straks genkender fra mit ophold på Kona, Hawaii. Hun er, som jeg husker hende, tilstedeværende, inspirerende og med en evne til at tale direkte ind i menneskers hjerter. Amy træder op på scenen, og efter kort tid kommer notesbøgerne frem rundt omkring på rækkerne. Med en historiefortællers nærvær taler Amy om Helligånden – hvordan den virker, hvordan vi kan bruge dens kraft til at opbygge menigheden, og hvordan den kan blive en levende del af vores hverdag.
Denne morgen lever Gud og Amy fuldt ud op til mine allerede høje forventninger. Mellem sangene falder der stille øjeblikke over rummet. I stilheden høres lavmælt bøn fra kirkerummets ene side. Flere bevæger sig til forbøn – og denne morgen er det som om, det ikke bare er en mulighed, men et kald, mange vælger at tage imod.
Senere mens andre prøvede lærte om akvarel eller lærte om stilletid med Gud, tog jeg til skriveworkshop. Til workshoppen havde vi god tid til at prøve forskellige skriveøvelser af. For mig blev det et godt rum for at reflektere over mine allerede mange indtryk. Det at skrive frit og lade tankerne og kuglepennen flyde, var en befriende oplevelse. Tak til Lisbeth møller for en dejlig workshop.
Samme eftermiddag tog jeg til Q&A ved præsten Hans-Christian som svarede på deltagernes spørgsmål, om alt fra stort til småt. Her kom emner op som bibelforståelse og køn i biblen. Da solen begyndte at gå ned, var det tid til at vi samles alle igen.
Endnu en tale med Amy ward skulle til at starte. Lovsangen fyldte rummet, og Amys tale om profetiens nådegave rørte mange den aften. Jeg tager hjem den aften fyldt op med glæde ved at være sammen med gode mennesker, og glæden ved at blive berørt af Gud.