Casa Ioana er et børnehjem i Rumænien, som er ét af Aarhus Valgmenigheds globale missionsprojekter. Det betyder, at vi fem gange om året samler ind til børnehjemmet for at støtte og hjælpe dem med de økonomiske behov de har. De seneste år har det været penge, der er gået til et byggeprojekt af en ny bygning på Casa Ioana’s grund, og Keld Bräuner fortæller i denne artikel om byggeriets udvikling og Guds nåde indover det.
David mod Goliat
Det hele begyndte som et rimeligt og overskueligt projekt, der passede godt til Brother to Brother Support (BBS), men det udviklede sig til et projekt, som mere kom til at ligne hyrdedrengen Davids kamp mod Goliat. Historien, hvor David i tillid til Gud gjorde det umulige: At besejre Goliat og sende filistrenes hær på flugt. I stor taknemmelighed til vores Himmelske Far har vi fået lov til, at være vidner til hvordan Gud har givet os de nødvendige økonomiske midler, og har jaget vantro og tvivl på flugt.
Cristian Dumbraveanu (Cristi) havde en drøm, en vision, som var årsag til at byggeriet på Casa Ioana kom i gang. Foruden at være daglig leder af børnehjemmet Casa Ioana driver Cristi også et stort og omfattende arbejde med at uddele hjælp – fødevarer og andre fornødenheder – til omkring 600 fattige familier i Botosani amt i det nordøstlige hjørne af Rumænien. Et arbejde som hovedsageligt støttes af organisationer fra Holland og Østrig.
Drømmen om en uddannelse
I forbindelse med det humanitære arbejde og de mange besøg i fattige hjem, ofte i afsides liggende landsbyer, kommer Cristi i kontakt med mange velbegavede børn og unge. Deres muligheder for videregående uddannelse er ikke til stede, dels fordi de bor langt væk fra videregående skoler, men ikke mindst på grund af fattigdom. De unges muligheder for uddannelse er blevet en hjertesag for Cristi, og han havde et ønske om at købe eller leje en lejlighed i Botosani, hvor der kunne bo 6 – 8 unge mennesker sammen med en voksen person eller et ægtepar, der kunne skabe et trygt og godt kristent miljø for disse unge.
Vi syntes, at et sådant projekt passede godt til BBS; men vi kom til at opleve, at alle muligheder for et sådant projekt ikke var muligt i Botosani.
Derimod åbnede der sig en anden mulighed. Cristi fortalte os, at han egentlig længe havde gået med en drøm om, engang ude i fremtiden at lave en tilbygning til børnehjemmet. Hvis det kunne lade sig gøre, så kunne den øverste etage i denne tilbygning indrettes til en bolig og opholdssted for disse ubemidlede, uddannelsessøgende unge. Vi i BBS lovede at støtte dette byggeri med 50.000,- € (375.000,- kr.)
Tanken om en tilbygning til den bestående bygning, ændrede sig og blev til en selvstændig bygning, der skulle placeres nederst på børne-hjemmets grund. Bygningen får et grundareal på 375 m2, hvilket, i følge rumænsk lov er det størst tilladte, der kan bygges på børnehjemmets grund. Bygningen opføres i 3 plan: Kælder, stue og 1. sal.
Da bygningen skal være jordskælvs-sikret, kræves der en meget kraftig jernarmering af hele bygningen. Den økonomiske støtte som BBS kunne byde ind med (375.000,- kr.) slog knap nok til, til at kældersektionen kunne færdiggøres.
Truet af nye regler
Her har jeg lige lyst til at indskyde, at medens kælderstøbningen stod på, havde børnehjemmet besøg af de myndigheder, der fører tilsyn med børnehjemmene. I den forbindelse blev Cristi og Aline præsenteret for en ny lov, der siger, at der højst må bo 12 børn i samme bygning. Skulle Casa Ioana beholde retten til have 24 børn, så måtte der være to separate bygninger på grunden.
Casa Ioana fik på grund af, at nybyg-geriet var i gang, en dispensation til at fortsætte med de 21 børn som de havde på dette tidspunkt. I forbind-else med denne sag, kunne vi kun se det som en Guds ledelse, at nybyg-geriet var blevet til en separat bygning.
Det lykkedes heller ikke for Cristi at finde andre givere, der kunne holde byggeriet i gang, og derfor gik det i stå. Dertil kom så ”Corona-året” 2020 med alt hvad det indebar af modgang og prøvelser.
En stor opgave. Og en større Gud!
I BBS blev det en oplevelse af, at vi nu stod med en opgave, en byrde som vi ikke magtede at bære. Den eneste løsning, vi kunne få øje på, var at overgive sagen til vores Himmelske Far.
Ofte har jeg i den forbindelse tænkt på, at vi i BBS kom til at stå som hyrdedrengen David, der stod over for kæmpen Goliat med en stenslynge og 5 flade sten i sin hyrdetaske. Hvis vi ikke kendte udfaldet af denne beretning, ville vi have sagt, ”vanvid, det går aldrig godt” (1. Samuel 17). Selvom vi ofte, ja mange gange, havde lagt denne byggesag i Guds hånd, så har tvivlen alligevel ofte været en hyppig gæst.
Et nådeår!
Vi kan kun sige, at Gud har hørt vore bønner og gjort et under. Corona-året med alle dets rædsler blev for BBS til et nåderigt år. Gode givere har, siden byggeriet måtte standse, givet BBS mere end 1.000.000 kr., der er øremærket til byggeriet på Casa Ioana. Dette har naturligvis sat byggeriet i fuld gang igen.
Vi er ikke helt i mål, men det er et meget kraftigt lys, vi kan se for enden af tunnelen.
I BBS står vi tilbage med undren og tak til vores Himmelske Far, fordi vi fik lov til at blive vidner til, at Gud gjorde det umulige muligt!
En hjertelig tak til vore givere, der var med til at gøre det umulige muligt.