Dans med flag i kirken
Skrevet af Dansegruppen i Århus valgmenighed
Når man kommer til gudstjeneste i ÅVM, primært om formiddagen, vil man jævnligt støde på en masse børn der flager, men også nogle voksne der flager og danser.
Der er mange forskellige holdninger til at bruge flag i gudstjenesten. Fra en umiddelbar glæde over det, og en oplevelse af Guds nærhed – til undren, og til decideret skepsis. Som nogle af de voksne, der går foran med at bruge flag i gudstjenesten, vil vi derfor gerne fortælle lidt om baggrunden for, at vi danser med flag. Lad os starte i Bibelen.
I Bibelen står der en del om dans. Vi bliver opfordret til at lovprise Gud med dans i fx Sl. 150. I andre salmer står der, at vi skal dreje rundt af glæde, hvis man går til grundsproget. David dansede også af alle kræfter, uden at skamme sig, da Arken blev ført til Jerusalem, og Mirjam, Moses søster, ledte kvinderne i dans og sang, som tak for at de var blevet reddet af Gud fra Farao og hans hær.
- Dans er altså noget Bibelen opfordrer os til at bruge i takken og lovprisningen af Gud.
Flag og bannere optræder også i Bibelen. I den gamle oversættelse står der i Højsangen 2,4: ”Hans banner over mig er kærlighed”. Altså kan et banner være en proklamation om Guds kærlighed over mennesker. Bannere i Bibelen er ellers ofte noget man sætter op, så folk, ved hvor de skal samles, eller gå hen. Det er der kraft i. (Es. 5,26 og Højs 6,4). På Bibelens tid havde en hær under banner særlig kraft. Vi oplever også Guds kraft og gennembrud, rent åndeligt, når vi bruger flag.
Dansegruppen har flag i forskellige farver og med forskellige applikationer. Der er ikke en entydig regel for, hvad de forskellige farver symboliserer, og det behøver ikke at være det samme for hver af os. Når vi flager, prøver vi at lytte ind til, hvilket flag vi skal bruge, og prøver også ofte at bruge et, der passer til den sang vi synger. Guldflaget kan fx symbolisere Guds kongemagt, hellighed, kraft, nærhed og Hans lys. Det grønne flag kan symbolisere håb eller vækst. Af og til flager vi med regnbueflaget, Det er der nogen der har undret sig over. Hvad end regnbuen, som symbol, er blevet brugt til sidenhen, så var det Gud, der satte den på himlen, som et tegn på, at han, så længe jorden står, aldrig mere ville oversvømme hele jorden. Altså ser vi regnbueflaget som et symbol på Guds nåde, hans løfte og trofasthed, samt vækst og grøde. Og Jesusflaget er selvfølgelig først og fremmest en ophøjelse af Jesus.
En personlig beretning fra Elise Bjørnholt:
Personligt begyndte jeg først at danse med flag i 2005. Indtil da, havde jeg oplevet, at flag var noget mærkeligt hippieagtigt noget (for stort set alle de flag, jeg havde set, var lilla J). En kvinde på et lederkursus introducerede mig til at bruge flag, ved at lade mig prøve sit flag, og hun fortalte, at hun brugte flaget til at bede ud over menigheden – og at hendes flag var blevet velsignet af hendes præst til tjenesten. Det gav mening, idet jeg i forvejen var forbeder. Når jeg nu bruger flaget i vores gudstjenester, beder jeg for menigheden, men jeg lovpriser først og fremmest Gud at med flaget. For når jeg tænker på Guds storhed, så føles min arm alt for kort, selv hvis den er løftet – og flaget bliver min armforlænger – så jeg kan prise Gud lidt ”højere”.
Præsterne og Arvid ønsker frihed og kreativitet i gudstjenesterne, og har opfordret dansegruppen til at bruge bevægelse og flag ved gudstjenesterne. Ved at gå foran med at flage og danse, oplever og ønsker vi, at det giver mere frihed for menigheden til at lovprise Gud på forskellige måder.
Du meget velkommen til at hente et flag ved rotunden og flage med. Og har du spørgsmål eller kommentarer, så hiv fat i os efter gudstjenesten.