Af Hans-Christian Vindum Pettersson, valgmenighedspræst
I denne uge blev verdens hidtil største spørgeskemaundersøgelse om åndelige og eksistentielle behov offentliggjort. For mange var det en overraskelse, at over 80 % af de adspurgte, har et ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov.
Det er Professor Niels Christian Hvidt og forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, der står bag undersøgelsen. De har blandt andet spurgt over 25.000, om de har en længsel efter indre fred, behov for at være generøs, finde mening, forholde sig til efterlivet, bede selv eller med andre, deltage i åndelige ceremonier, læse åndelig litteratur, vende sig mod en højere magt. De mange bekræftende svar fortæller, at vi er mange som er åndeligt nysgerrige, søgende, åbne og praktiserende. Vi er faktisk flertallet (Læs undersøgelsen her).
“Vi behøver ikke, at overbevise folk om behovet. De har det allerede.”
Anne Mie Skak Johanson foretog også en undersøgelse få år tilbage og publicerede artiklen ”Trosopdagelse i en sekulær kultur” (Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, Årgang 49, nr. 1, 2022). Her beskrev hun, på baggrund af 40 danske troshistorier, at der tegnede sig et billede af, at der i tiden er en en stor længsel efter guddommelig berøring. Når dette behov opfyldes, så afstedkommer det et ønske om grundlæggende undervisning. På baggrund af de åndelige erfaringer og oplæringen, kan der ske en gennemgribende transformation i et menneskes tilværelse. Begge undersøgelser fortæller, at de åndelige behov er erfarede, faktiske, og kalder på et svar fra os som kirke.
Jeg tror flere ting må ske med os, når vi vænner os til tanken om, at de fleste oplever at have åndelige behov.
For det første må vi ydmygt spørge os selv, hvis 80% af danskerne har åndelige behov, hvorfor er kirkerne så ikke fyldt? Hvor går de hen? Måske er der noget ved os, som hindrer folk unødigt?
For det andet må vi hver især afklæde os den åndelige blufærdighed, som vi kulturelt er blevet oplært i. Nu har vi evidens for, at det er usandt, at de fleste er sekulære og nogle få er åndelige. Det er faktisk omvendt. Hvis 80% har åndelige behov, som de forsøger at stille, så må vi som minimum åbne op og tale om vores egne erfaringer og kilder til åndelig opfyldning.
- Hvad betyder det for din tilgang, når din nabo spørger, hvor du skal hen søndag formiddag, at hun sandsynligvis er interesseret i at prøve gudstjeneste af?
- Hvad betyder det for din åbenhed omkring dine bedevaner på arbejdspladsen eller i studiegruppen, at flere nok har prøvet at bede selv, og det giver dem noget?
Forhåbentlig giver det lyst til at være mere åben om din tro, erfaringer, praksisser, og mod til at invitere, for som kirke har vi faktisk noget folk efterspørger.
Vi har fx en fortælling, et sprog og et verdensbillede, som giver mening og forklarer det åndelige behov.
Bibelens store fortælling om Gud og mennesket er, foruden sand og skøn, også relevant, idet den er menings- og retningsgivende.
Vores sprog for åndelige erfaringer med Helligånden, Guds kraft og nådegaver kan for eksempel også være en hjælp for mennesker, der lige nu mangler forklaring på de fænomener, de erfarer.
Vort menneskesyn kan sætte ord på, hvor de åndelige behov kommer fra, og hvordan de opfyldes. Eftersom vi er skabt som fysiske og åndelige væsner til samvær med Gud, så finder vi i os selv fysiske såvel som åndelige behov.
Men vi kan mere end blot forklare og give sprog. Vi bærer som kirke et budskab til alle, der erfarer et åndeligt behov, nemlig: du har mulighed for at få stillet din sult. Vi tror på, at mødet med Gud er svaret på behovene. Vi er skabt til at være i forbindelse med ham, og derfor kan han stilne vort hjertes uro.
Vi har også et væld af traditioner, veje, praksisser og discipliner, som vi kan hjælpe folk med at bruge, til at søge fylden, nærværet, stemmen, kraften og kærligheden, som de leder efter.
Det er ikke bare en mulighed. Det er et must. En vital del af kirkens mission er, at invitere folk til at lære Jesus at kende, erfare Gud, blive genfødt ved Helligånden og leve som en del af Guds folk og familie. Og vi behøver ikke, at overbevise folk om behovet. De har det allerede.
Kan du selv mærke et åndeligt behov? Et behov for mere tid i Guds nærvær? En længsel efter guddommelig berøring? Så vil jeg helt konkret anbefale dig tre ting:
- Tillæg dig en ny vane og brug hver dag tid til bøn. Sig hver dag, som i en samtale, hvad du er optaget af, bekymret for, glæder dig over. Åben så en bibel og læs en passage. Og vær så stille. Lyt. Sans. Spørg Gud om svar. Han har lovet, at der vil komme et.
- Opsøg en gudstjeneste eller fællesskab jævnligt, hvor der er fokus på at søge Guds nærvær sammen.
- Kom på vores weekendkonference #berørt med fokus på at søge Guds kærlige nærvær, nåde, godhed og kraft.