Den 28. -29. oktober afholder DanskOase kvindekonferencen Women’s Reboot i Aarhus Valgmenighed. Her kan du læse hvad Krista Bojesen kan skrive omkring de spændende tanker og indhold på konferencen.

af Krista Korsholm Bojesen

Da jeg skrev speciale om emnet “skam”, havde en vi aften nogle venner på besøg, som fortalte, at de havde diskuteret om kvinder skammede sig mere end mænd. Den anden kvinde og jeg var ikke vilde med ideen, og jeg argumenterede også for, at det ikke var tilfældet. Dagen efter kom jeg så til den del af specialeforskningen, der viste, at kvinder skammer sig i langt højere grad end mænd. Kvinder er hurtigere til at dømme sig selv som ikke gode nok, og i det hele taget fokuserer vi mere på at skulle lykkes på alle fronter for at være tilfredse.

Siden da har jeg haft lyst til, at vi som kirke kunne åbne op for den lammende og pacifiserende funktion skam har på kvinder. Heldigvis taler Gud til flere om sine planer, og jeg blev så uendelig glad, da Johanne og Julia (kvinderne bag Women’s Reboot) præsenterede temaet for årets kvindekonference. Temaet hedder “Unspoken” og handler om, alt det vi ikke tør sige. Både vores drømme og passioner, som vi ikke tør dele i frygt for at falde igennem eller blive set som selvoptagede, men også vores smerter, svagheder, kampe og synder. Alt det, som er sårbart, skamfuldt og angstprovokerende at dele med andre. Målet er at skabe et befriende rum, og at være hinandens rygstøtter, så vi ikke falder i stormen.

Når jeg er så begejstret og forventningsfuld i forhold til 12113478_1134245049942616_858708204989226053_okonferencen, så er det fordi, vi som kirke sidder på en sandhed som vores samfund har helt vildt meget brug for. Det tager ikke mange sekunder på sociale medier at få mindreværdskomplekser. Før sagde man, at man kunne se ting med rosenrøde briller, nu er det helt konkret, at vi ser de fleste billeder gennem et filter. Forskere pointerer også, at når det kommer til debatter om livsvalg så er kvinderne, dem der er hårdest mod hinanden. Av. Men i kirken har vi samme problem.

Jeg hørte en historie om en gademissionær, der havde inviteret en prostitueret med i kirke. Hendes svar var “Hvorfor skulle jeg dog tage i kirke? Jeg har det skidt nok med mig selv i forvejen.” Av igen.

Gry fra IMI kirken i Norge skal holde tre taler om, hvordan vi som mennesker bliver genkendt, men ikke afvist af Gud. Om hvordan Gud bruger uperfekte mennesker. Og om hvordan vi er trådt ind i det nye rige, hvor synden ikke har magten. Vi har brug for at høre det igen, og vores samfund og kirke har brug for, at vi udlever det!

I psykologien siger man, at det eneste der kan opløse skam, er et kærligt blik. Det store problem er, at samfundet slet ikke altid tilbyder et kærligt blik. Her har Gud givet os den største gave: At hans blik altid er kærligt. Vi er altid elsket.

På seminarfronten bliver der taget hul på svære og sårbare emner, som alle har et fantastisk potentiale. Seksualitet og sexliv, skam, at lade Gud lede, at være plejefamilie og at turde bruge sin kreativitet på nye måder. Hvordan ser det helt konkret ud, når vi slipper det usagte løs? Ikke bare det svære, men drømmene, visionerne og gaverne, vi har fået.

Women’s Reboot er et fantastisk sted at være afsted med veninder. De seneste konferencer har jeg haft pigerne fra min studiegruppe med, og vi har brugt så mange timer på at tale om alt, det vi har lært og hørt på konferencerne. Ud over undervisningen har det også været fællesskabet og oplevelsen af et kærligt kvindefællesskab, der har fyldt. Så min opfordring herfra er bare: Tag dine veninder, studiekammerater, mødregruppe, cellegruppe eller mor under armen og kom!

12182789_1134971423203312_1686276539680033930_o

FAKTA
Women’s Reboot arrangeres af Dansk Oase og afholdes i Aarhus Valgmenighed den 28. -29. oktober. Du kan tilmelde dig på linket her under og læse mere om konferencen og Dansk Oases arbejde.
danskoase-logo-png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *