Af Ane Lagoni Franksen

WOW! Det var den umiddelbare følelse, jeg var fyldt af, da jeg trådte ud af Citykirken efter Det Himmelske Juleshow i december 2018. Fantastisk setup, vildt dygtige musikere og performere, et fantastisk hold af frivillige ildsjæle og en julestemning, der kravlede helt ind under huden på mig. Og når man så lægger til, at det altsammen er skabt for at hjælpe sårbare og trængte familier i Aarhus med at få en god jul, så er der jo ikke et øje tørt. Rygter siger, at showet i 2019 var mindst ligeså overvældende 🙂 Var du med?

I år blev der samlet endnu flere penge ind, end de foregående år, hvilket betyder, at Frelsens Hær og Kirkens Korshær modtog 260.000 kr – altså lidt over en kvart million kroner, som de altså kunne bruge til at hjælpe flere hundrede familier i byen med at komme godt og glædeligt igennem julen! FLOT!

Simone Nygaard Malmroes Tarp var ÅVMs udsendte, og hun har lagt masser af timer i kommunikation og markedsføring af showet. Stor ros til hendes arbejde!

Kirken har desuden udlånt diverse praktiske remedier til showet.

 

 

 

 

 

 

Fotos: Jesper Rais

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *