Vi byder velkommen til et nyt lederteam med Rasmus Storgaard, Silas Lauridsen og Anders Noer. De starter op med teenklub onsdag den 5.2. kl. 19-21 og håber at se så mange som muligt af ÅVMs teens og deres venner! Klubben er åben for alle.
Her kommer en hilsen fra teenlederne selv:
Teenklubben starter op igen på onsdag, og vi vil foruden aftener med fællesskab også have nogle særlige aftner, vi kalder Fokus. Vi vil sammen udforske det at være ung og kristen i 2020. Fokus kommer til at indeholde oplæg fra forskellige unge, der hver især fortæller om Jesus som en central del af livet, og de valg, der tages i de unge år. Fokus skal inspirer til et liv med den glæde og autoritet som Gud giver os. Vi håber også på, at vi sammen kan skabe plads til de aktuelle udfordringer, der kan være ved være en del af en kirkelig familie.
Vi vil også i løbet af foråret introducere Alphakonceptet, hvor sammen skal lærer om at snakke tro med venner, som ikke er kirkevante.
Vi glæder os rigtig meget til at lære alle de unge teenagere i vores kirke at kende.
Kærlig hilsen det nye lederteam i teenklubben,
Anders, Silas og Rasmus
Der er meget at glæde sig til og glæde sig over!
Bed gerne for vores teens og vores teenledere – det er vigtige formative år i de unges liv og de har brug for gode forbilleder.