Af Hans-Christian Vindum Petterson
Efteråret er i fuld gang, og det summer af liv i menigheden. Alphaforløbet kører hver tirsdag med over 20 deltagere – bed gerne for dem, at Gud må åbenbare sig midt i samtalerne, tvivlen og nysgerrigheden. Samtidig begynder et nyt kursus, ”På egne ben”, for unge, der står i begyndelsen af voksenlivet. Her vil Jane Baumgartner hjælpe deltagerne med at finde fodfæste – økonomisk, praktisk, socialt og åndeligt – så troen og livet kan hænge sammen i den nye hverdag.
Den 23. oktober inviterer vi til valgmøde med blandt andet borgmesteren, som vil fortælle om visionerne for byens udvikling. Og den 2. november markerer vi Allehelgen på en særlig måde. Det bliver endnu en ”Særlig søndag” – en søndag hvor vi særligt vil invitere dig der sørger, dig der er syg, der der har mistet håbet. Gudstjenesterne vil være et sted hvor Gud vil kaste ovenlys på sorgen.
Derudover har vi i efteråret flere “Lad os tale om tro”-arrangementer i samarbejde med fem andre kirker i byen. Her ønsker vi at skabe rum for åbne og nysgerrige samtaler om livets store spørgsmål. Den 28. oktober ser vi filmen Den sidste viking i Øst for Paradis og taler bagefter om de eksistentielle temaer, filmen vækker – oplagt at invitere en nabo eller en ven fra madklubben med til. Den 20. november inviterer vi til en samtale mellem Flemming Baatz og Stig Tøfting, hvor de taler om fortrydelser ud fra hver deres ståsted. Flemming er præst, og Stig har skrevet bogen No Regrets. Det bliver ærligt, menneskeligt og tankevækkende. Find begivenheden her
Forude venter årsmødet den 29. november. Det bliver en tid til både at samles og sendes. Op til årsmødet kører vi årets sidste prædikeserie: “Centreret om Jesus, involveret i byen.” Serien sætter ord på det, som
visionen egentlig er – ikke blot et mål for menigheden som organisation, men et kald til os hver især. Vi samles for at have Kristus i centrum, og vi sendes for at dele hans kærlighed dér, hvor vi lever.
At blive samlet omkring Jesus betyder, at vi lader ham være centrum – ikke vores egne ønsker, behov eller præferencer. Når vi samles om ham, løfter han vores blik fra det, der kun handler om os selv, og minder os om, at vi er en del af noget større: Guds mission i verden. Og når vi sendes, er det ikke som en byrde eller en to-do-liste, men en påmindelse om at vi er plantet i Aarhus og skal vokse og skabe liv omkring os. Vi sendes ikke for at præstere, men for at deltage i det, Gud allerede gør – med vores hænder, ord og hjerter.
Vores generøsitet, vores engagement i byen, vores villighed til at give og tjene, udspringer ikke af pligt, men af taknemmelighed. Vi har fået alt af Gud. Han samlede os, da vi var spredt, og sendte os, da vi troede, vi intet havde at give. Hans kærlighed kalder os stadig – ind i fællesskabet, og ud i verden.
Må efteråret blive en tid, hvor vi igen lader os minde om, at alt, hvad vi har, og alt, hvad vi er, tilhører ham, der elsker verden – gennem sin kirke, gennem os.