Af Kirsten Neve
Én af mine sønners gymnasievenner blev troede sidste år… lige inden covid-19 pandemien kom til Dk. Jonathan og jeg talte om, hvordan vi kunne få hans ven med i et fællesskab. Men der var ikke noget at tilbyde. Restriktioner forhindrede kirkeliv og fællesskaber. Samtidig kunne jeg ikke slippe ”kaldet i mit hjerte” efter, at Jonathans ven fik oplæring og trosfællesskab. Hvad gjorde vi? Nye troende er som en nyfødt baby, der skal have den rette mad med jævne mellemrum og i stor omsorg… ellers kan de ikke vokse optimalt.
Jeg besluttede mig for, sammen med Jonathan, at starte en mini-Alpha-gruppe, som præsterne i kirken anbefalede. Til alt held havde HTB i London lige udsendt en masse videoer, som indeholdt de grundlæggende elementer i kristentroen. Tak Gud for denne hjælp.
Hjemme hos mig i Viby inviterede jeg Jonathans ven og en anden ung mand, som for noget tid siden havde været på besøg i Åvm og efterladt et telefonnummer hos præsten. ”Har du lyst at være med i en gruppe, hvor vi taler tro?”, spurgte jeg i telefonen. Manden svarede, at han nu var et andet sted i livet. Ok helt fint, sagde jeg, men hvis du alligevel gerne vil, så inviterer jeg til en middag næste torsdag, og vil gerne give en introduktion til Alpha. ”Nå, men det vil jeg da rigtig gerne, jeg kommer”, sagde den unge mand.
En torsdag i maj 2020 sidder vi så fire mennesker omkring mit køkkenbord (med god afstandJ) – Jonathans ven, den unge nysgerrige, Jonathan og jeg. Dette blev den spæde begyndelse til en berigende oplevelse midt i en nedlukning. Jeg spørger forsigtigt: ”Har I lyst til at fortsætte næste torsdag med den første video?” og det siger de uden tøven JA til. Vores vandring sammen er begyndt 🙂
To mere kommer til, og i løbet af sommeren følges vi ad. seks mennesker som spiser sammen, ser én af alpha-videoerne og derefter taler om indholdet. Jeg lægger mærke til, hvordan talen om tro og de mange spørgsmål til livet støber os sammen til en enhed. Én siger: ”Det med synd giver god mening for mig. Det kunne være fedt at komme af med den. For jeg forstår nu, at synden er hvad, som ødelægger mit fællesskab med andre”.
I september, hvor kurset jo egentlig var slut – spurgte jeg, om de ville være værter sammen med mig for en ny Alpha-gruppe. Det ville alle gerne :-). Vi var i mellem tiden vokset til 7 personer. De unge inviterede deres venner med, og Alpha-2 får lov til at starte op i kirkens lokaler. Vi var mellem 12-16 hver gang… det samme skete. Folk oplevede en indre berøring af Helligånden, at deres spørgsmål fik plads uanset indholdet, enkelte oplevede den nye fødsel og fællesskabet voksede… ”Hvordan kan dette fortsætte?” blev der spurgt til.
Alpha-3 har vi fastsat til at starte d 8 april. Matthias og Elisabeth er de nye unge ledere af gruppen. Vi andre er backupper i værtsgruppen. Bed for dem og os – at nyt liv vil vokse frem. Det kan se meget spædt og småt ud, og man kan tænke: Kan dette overhovedet blive til noget? Man kan synes, at man ikke har noget at give, men lidt kan også gro… det har jeg i hvert fald lært. Gud giv os mod til, ”at se det store i det små” og ikke miste håbet på Hans riges komme i verden.
Mange varme hilsener til jer alle.
Kirsten Neve