Af Hans-Christian Petterson, valgmenighedspræst
Sommeren er ovre og mange er så småt ved at finde ind i den nye hverdagssæson. I ÅVM er alt fra gudstjenester, klubber, fællesskaber og tjenesteområder også på vej tilbage. Og igen i år ser vi en masse herlige nye ansigter besøge gudstjenester med ét spørgsmål malet i ansigtet: kan jeg høre til her?
August og september er velkomstmåneder i vores menighed. Hver søndag møder vi nye kirkegængere med vidt forskellige baggrunde. Åndeligt nysgerrige uden kirkebaggrund, folk opvokset med den kristne tro, unge direkte fra højskole og sabbatår, børnefamilier tiltrukket af børnekirken, granvoksne tilflyttere.
Kan jeg høre til her?
Det er et vigtigt spørgsmål og en fælles opgave at invitere alle ind i menigheden, for ikke at sige Guds nærvær.
For at føle sig hjemme må gudstjenesterne opleves gudcentrerede, levende, velkommende, vedkommende og forståelige. Og for at føle sig hjemme må der være brug for én, en relevant opgave, hvor man gør godt for andre og lynhurtigt udvikler ejerskab.
Men for at føle sig hjemme må der især være fællesskaber, mange slags, så der er plads til én uanset baggrund, holdninger, forudgående kendskab og netværk. Og mange spørger allerede: hvad kan jeg være en del af? Folk ved at følgeskab i hverdagen er afgørende for at høre til. Vi har brug for nogen som kender os og som vi kender. Gudstjenester er gode, tjeneste er vigtigt, men uden fællesskab i hverdagen er det som at spise pålæg uden rugbrød. Det kan nok holde os åndeligt i live, men du mangler noget grundlæggende, nemlig hverdagens mættende medvandring, at nogen lytter, kender, beder for og ser dig. Og selvfølgelig at have nogen at følges med til alt det andet gode 🙂
Vi er heldigvis en menighed fuld af fællesskaber. Børnekirker, klubber, klynger, kurser, smågrupper, tjenestegrupper og jeg beder for, at vi i denne tid må vokse i antal fællesskaber, så vi kan følge med tilstrømningen og undgå at folk går herfra, fordi de følte sig usynlige. I den kommende tid vil vi især sætte spotlys på mulighederne for fællesskab, og jeg håber at mange vil søge Gud og spørge: hvordan kan jeg invitere nye ind i fællesskab?
Et slags fællesskab jeg gerne vil fremhæve er alphakurset i ÅVM. Jeg beder især for, at vi må overvinde den indre tilbageholdenhed og aktivt invitere mennesker omkring os til at prøve det. Bare en enkelt gang. For vi ved, at langt de fleste vil opleve det uimodståeligt og skønt at være en del af.
Det lyder måske skørt at begynde i ÅVM ved at tage på et kursus, men det er meget mere end det. Alpha er en indgang i menigheden, hvor man i 10 uger, lærer andre godt at kende i en smågruppe, får madfællesskab, relevante oplæg om livet og troen. Man får altså et ugentligt mødested med Gud og mennesker. Det er især relevant for åndeligt nysgerrige og ikke mindre end en fantastisk katalysator for nye og søgende menneskers trosvandring. Og derfor vil jeg gerne udfordre enhver ÅVM’er:
- Hvem omkring dig opsøger af og til samtale om tro eller eksistentielle spørgsmål?
- Inviterer du dem på Alpha?
- Hvad er grunden, hvis ikke?
Konkret kan du invitere din ven, kollega eller medstuderende til at komme den første aften d. 8. september kl. 18-21 og prøve det ad. Så kan man efterfølgende tilmelde sig resten af kurset, hvis det var noget.
Lad os give alle i menigheden en varm velkomst.