Af Maria Kjær, teamleder og koordinator

I februar-marts har der været et Lederkickstart-forløb. Lederkickstart er et kursus, der er designet til at udruste mennesker med ledelsesroller – i kirken og udenfor kirken. David Viftrup, Jane Baumgartner og Jonatan Rabjerg ledede og underviste 13 deltagere i løbet af 4 kursusaftner. Jeg har samlet et par udtalelser fra nogle af kursisterne om kurset, som du kan læse under gruppebilledet.

Jeppe AK Sørensen, 24 år:

“Jeg har en tendens til at tænke, at ledelse er noget, man er eller gør, men det handler ligesåvel om at være i kontakt med, hvordan du er en god leder, hvilket kurset satte fint fokus på. Jeg tænker mere over mine “hverdagsledelsesroller”, og hvordan jeg kommer tydeligere til udtryk overfor dem, jeg leder.”

Frida Bladt, 24 år:

“Lederkickstart gav et spændende indblik i, hvad det vil sige at være en god leder både i en kirke- og arbejdsmæssig sammenhæng. Noget af det, jeg tager med fra lederkickstart, er en udvidet forståelse for, hvad det vil sige at være leder. Samtidig giver kurset nogle konkrete værktøjer at tage i brug til at afprøve lederrollen i de sammenhænge, man selv indgår i. Derudover var der rigtig god mad”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *