Hvad med børnekirken?
Børnekirken kommer tilbage med fuld program efter ferien. Målet er fortsat at have én stærk børnekirke til den første gudstjeneste hver søndag.

Unge og studerende?

Justeringen i gudstjenestetidspunkterne skal ses, som en justering af de tidspunkter, der er skabt under Covid-19. Lige meget hvilke forhold vi har, vil vi altid arbejde hårdt på at skabe relevante miljøer for unge og studerende. DDer skal fortsat være stor fokus på at skabe relevante tilbud og fokus på unge i ÅVM i efteråret. Hvor vi indtil nu haft et fast udtryk i gudstjenesten kl. 16.00 for unge, så vil vi arbejde på en integration af de frivillige omkring gudstjenesterne på tværs af miljøerne, så alle uanset alder er med til at forme og afvikle gudstjenester. Derudover frigiver den nye organisering flere ressourcer til at skabe relevante events for unge i klynger og i hverdagen

Helt konkret ønsker vi at skabe et månedligt lovsangsevent om fredagen henvendt til unge, med fokus på lovsang, forkyndelse og masser af fællesskab på tværs af de etablerede ungdomsklynger.

Hvad med klyngesøndag
Gudstjenester hver søndag ændrer ikke på vores opfordring til at mødes fast i klyngerne i løbet af en måned, men vi lader det være op til den enkelte klynge at vælge søndag, og prioritere klyngesamlingen frem for gudstjenesten.

For nogen vil det måske være brugbart at begynde dagen med en gudstjeneste og mødes i klyngerne efterfølgende.

Hvad med ÅVM internationals? 

ÅVM internationals vil fortsætte med at holde gudstjeneste den 3. søndag i måneden. Her vil gudstjenesten ligge om eftermiddagen efter 12.30 gudstjenesten. Endelig tidspunkt er ved at blive fastlagt.

Evaluering

De nye gudstjenestemønster kører frem til december 2020. Dermed har vi mulighed for at vurdere, hvilken værdi det skaber, og hvad vi evt. kommer til at mangle. Vi vil derfor i løbet af efteråret lave en større undersøgelse blandt alle medlemmer om oplevelsen af de justerede rammer. Målet er at kunne evaluere, og så til årsmødet give en retning for, hvordan vi skal fortsætte fra januar 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *