Et nyt semester er startet og vi er kommet kanon godt i gang. Det emmer af liv og optimisme i 16-miljøet, hvor flere ting i øjeblikket er i støbeskeen. Først og fremmest er planlægningen af velkomstaftenen d. 28. september i fuld gang, hvor der skal hygges og læres nye folk at kende. Derudover ser vi også meget frem til 16-lejren, hvor vi håber på at antallet af deltagere og udbyttet af weekenden når samme højder som sidste år. Vi er opmuntrede over at se, hvor mange der er kommet til de første gudstjenester klokken 16 efter sommerferien og der skal lyde en stor tak og ros til Café-teamet og alle andre der på hver sin måde bidrager til, at der er socialt liv, således at nye i kirken bliver set, hørt og spurgt ind til. . Vi er optimistiske, ved godt mod og tror på at dette efterår bliver et godt et af slagsen.
Kærlig hilsen 16-teamet