Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«
Luk 4, 16-21
Den anden dag spurgte Jens – vores femårige dreng – mig: Hvorfor skal jeg ikke i seng endnu? Klokken var fem om eftermiddagen, og jeg stod med aftensmaden over komfuret, men det var ganske rigtigt helt mørkt udenfor. Og når det er mørkt, så sover man jo. I Danmark er vinteren en meget mørk tid, og i dagligdagen er det ikke mange timer vi som familie har sammen i dagslyset. Jeg har altid haft et ambivalent forhold til vintertiden. Siden jeg blev voksen, har det svindende dagslys altid fyldt mig med melankoli og en underliggende mismodsfornemmelse. Men samtidig har de mange små lys, der bliver tændt i hjemmene, på gaderne og i andre folks haver altid givet mine tanker ro og en mavefornemmelse af, at det hele nok skal gå alligevel. Når foråret og sommeren kommer er mismodet forsvundet, men det er de hyggelige lys også. Stearinlys i vindueskarmen kl. 17 i august har ikke rigtig nogen effekt på min sindstilstand. Vinteren i Danmark kan gøre noget helt særligt ved vores sind og på en unik måde åbne os op for det budskab, som adventstiden bringer.
Verdens lys
I begyndelsen af Johannesevangeliet skriver evangelisten Johannes om ”Det sande lys”, der var ved at komme til verden. Jesus, som havde været sammen med Faderen fra begyndelsen, skulle fødes og blive helt menneske i kød og blod ligesom alle os andre. Og Johannes beskriver dette som det sande lys, der kommer til en mørk verden. Det, der skulle ske, var noget, som Guds folk havde længtes efter i tusinder af år, og som Guds profeter havde talt om uden helt selv at begribe, hvad det betød. Men en ting var sikkert: Det skulle for altid forandre verden. For med fødselen af Messias, den længe ventede frelser, skulle en ny tid begynde! Johannes beskriver det som lys i mørket. Esajas taler om nådens tid, hvor Guds virkelighed – Guds rige – skulle bryde ind i vores verden.
I dag er det skriftord, som lød i jeres ører gået i opfyldelse!
Skriftordet fra Esajas om nådens tid – om Guds riges gennembrud i vores verden – det gik i opfyldelse for første gang, da Jesus blev født i Betlehem. Det gik i opfyldelse igen den dag, han læste fra Esajas i synagogen i Nazaret. Og det gik i opfyldelse den næste dag, og den næste dag og den næste dag. Det ord er også gået i opfyldelse i dag! En mørk og kold novemberdag i Aarhus. For Jesus er ikke bare den, der engang kom til verden. Han er heller ikke bare den, der en dag kommer igen og gør alting godt på vores stakkels forpinte jord. Han er mere endnu: Han er den, der er her sammen med os lige nu – mens vi venter på ham – og bringer et godt budskab til dig og mig og til alle, der har brug for at høre det og som længes efter frihed, helbredelse, nyt liv, fred og forsoning. Han er her sammen med os for at udråbe et nådeår fra Herren. Hvem af os har ikke brug for hans nåde? Hvem af os har ikke brug for hans lys? Hvem af os har ikke brug for hans kærlighed? I adventen venter vi ikke på hans nærvær – for han er hos os hver eneste dag med sin Ånd. Men vi venter med glæde og længsel på, at det, som han har begyndt i os og i vores verden, bliver fuldendt og mørkets tid for altid er forbi.
Af Poul Nyborg