Så går vi i gang

Siden vi samlede 390.000 kr. ind til et nyt køkken, har vi arbejdet på at få alt på plads, så vi kunne gå i gang med at skabe det nye køkken. Og nu er vi klar!

I dag fredag d. 21. bliver køkkenet revet ned, og over de næste par måneder bliver de nye bygget op. Keld Kristensen er projektleder for projektet og har samlet folk omkring sig til at få arbejdet udført. 

Dette betyder, at vi de kommende måneder ikke har et normalt køkken. Vi har derfor flyttet de vigtigste køkkendele ud i baren i caféen, hvor vi også får installeret vores kaffemaskiner, så der fortsat kan brygges kaffe til gudstjeneste og andre samlinger. 

Angående vand kommer vi til at bruge vaskerummet, der ligger lige indenfor døren v. toiletterne. Det bliver lidt interimistisk, men det bliver heldigvis for en kortere periode. 

Vi glæder os til snart at have et nyt og større køkken, der passer meget bedre til vores behov! 

Har I spørgsmål undervejs, så tag fat i Keld Kristensen eller undertegnede

David Viftrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *