Lær Anders Michael at kende

 

Med hvilke ord tror du at dine nærmeste ville beskrive dig?

Der er faktisk stor forskel på, hvordan jeg beskriver mig selv, og hvordan mine nærmeste beskriver mig. Det har noget at gøre med, at det jeg værdsætter hos mig selv er forskelligt fra, hvad andre værdsætter hos mig. Her ved indsættelsesgudstjenesten blev der jo sagt en del ting om mig. Der blev sagt, at jeg er en der spreder glæde. At folk synes, jeg er en, der bare er glad, og har en lidt let stemning til ting. Men det synes jeg jo ikke, at jeg kun er 😉

 

Hvor er du opvokset henne?

Jeg er opvokset i Randers, i en forstad udenfor Randers, der hedder Kristrup. I gamle dage var det sådan et sted, at hvis man kørte igennem med bussen, så var det ikke sikkert at man fik pengepungen og alt tøjet med helt ind til Randers.

 

Med hvilke 3 ord ville du beskrive din opvækst i Randers?

Min far var kordegn, så den var meget kirkelig. Så handlede det også meget om skole, fordi jeg var meget ambitiøs og trives med at gå i skole. Hver eneste dag. Jeg var faktisk nogle gange stresset. På et tidspunkt fik jeg kramper, så jeg ikke kunne gå, og der var simpelthen en morgen, hvor jeg ikke kunne rejse mig. Så tilkaldte de jo lægen, og så gik det over midt i det hele, og så futtede jeg afsted i skole alligevel. Den sidste ting var musikken, helt klart. Jeg spillede i et ungdomssymfoni orkester, og spillede en masse klassisk violin.

 

Hvad er dit bedste barndomsminde?

Jeg tror det er julen og juledagene. Den der mystik der er omkring julen, når man er barn. Dengang sang vi en masse salmer, og gik en hel masse i kirke og til juleafslutning. Og juletræ var der noget, der hed dengang, det gør man jo ikke så meget i mere. Julen begyndte først om aftenen d. 24. og så sluttede den til hellige trekonger. Det var fantastisk. I dag har vi fået sådan en kommerciel jul, som starter i uge 43 sådan lige efter efterårsferien. Det er for mange mennesker bare en forbrugsfest.

 

Kan du huske et skelsættende øjeblik i din opvækst, hvor det går op for dig, at du gerne vil være præst?

Det var sommeren 77, da jeg var 13 år, på et bjerg i Norge. Det forår havde jeg læst en bog om Martin Luther, som havde været ude i et tordenvejr, og han var ikke sikker på, at han ville overleve det. Så lovede han en helgen, den hellige Sankt Anna, at han ville gå i kloster, og blive munk, hvis han overlevede. Så overlevede han jo, og så skulle han lægge karrieren om. Der gik det op for mig, at mit liv ikke tilhørte mig selv. Min drøm inden da var at blive arkitekt eller storentreprenør, designe huse og også bygge dem. Så oplevede jeg Guds kald på bjerget i Norge, overgav mig til det, og fortrød dagen efter. Jeg gad ikke alligevel. På bjerget var det en meget stærk oplevelse af Guds kalden på mig, og jeg orkede ikke at forhandle, så jeg sagde ja. Men dagen efter forsøgte jeg at lægge oplevelsen bag mig, og den kom så først op igen, da jeg blev student, og vi skulle til at vælge studieretning. Så vidste jeg jo godt at det var teologien, jeg skulle vælge.

 

Hvad fik dig til at søge jobbet som valgmenighedpræst igen?

Det var fordi jeg blev kontaktet af formanden. Han og flere andre havde faktisk opfordret mig til det. Jeg var jo ikke jobsøgende, en da formanden ringede, kunne jeg mærke Guds ånd i samtalen, og blev ret opmærksom, fordi det kom så pludseligt. Det der med kald, er jo ikke altid noget vi selv har planlagt.

Jeg havde dog i et stykke tid inden gået, og reflekteret over mit kald. Om jeg nu bare var i gang med at realisere mine egne planer. Det åbnede et gab inden i mig, hvor jeg begyndte at tvivle på, om jeg nu gjorde det rigtige. Jeg fik faktisk herefter en profeti, da jeg var i USA, hvor der var en, der sagde til mig: Du har et spørgsmål til Gud, det er om du nu gør det du skal. Men det kan du ikke få svar på endnu. Så vidste jeg, at der var noget på vej, og 5-6 måneder senere begyndte der så at ske en kobling med Århus Valgmenighed.

 

Hvilke ting har fyldt mest i dit arbejde indtil videre?

Det er nok at stikke finger i jorden, og lære folk at kende. Få sat min nye computer op, og komme ind i alle systemerne. Men mest at komme ind i rytmen, og finde ud af hvordan tingene kører. Jeg begynder jo at gøre mig nogle foreløbige antagelser, og afprøve nogle forskellige teser, og jeg har jo den fordel, at jeg kommer med friske betragtninger. Jeg har som regel nogle teser og gode intuitive fornemmelser, så jeg siger måske nogle ting, hvor jeg ikke kender historien forud. Der skal jeg måske lige have mine data på plads først.

 

Hvad er din største drøm for Aarhus Valgmenighed?

Jeg kommer ikke først og fremmest med en stor drøm eller ny strategi. Jeg kommer mere for at møde menigheden lige der, hvor den er. Jeg tænker at det væsentligste i menighedsledelse, er at forstå hvilken sæson man befinder sig i. Nu har jeg jo set menigheders cyklusser enormt meget i forskellige sammenhænge, så det er lige at forstå, hvor vi er henne nu og særligt hvad Gud gør her lige nu. Noget af det som jeg tror, der er en nåde til nu, er det profetiske, Guds nærvær, og helbredelse. Det vi kalder det mere karismatiske. Det er ikke fordi det præger menighedens gudstjeneste så meget lige nu, som jeg ser det. Jeg synes også, det er super vigtigt at have fokus på de mindre fællesskaber, klynger og celler. Så er det også rigtig vigtigt, at de nye der kommer her i huset, oplever at blive inkluderet, og at der er en høj grad af gæstfrihed.

 

Er der nogle andre kirker, der inspirerer dig på nogle særlige områder?

Ja blandet andet ICF i Zurich – International Christian Fellowship, hvor man har flere gudstjenester på fx spansk, engelsk og schweizisk. Det minder om Willow Creek, sådan i performance stilen til gudstjenesten, og så er det også en dybt karismatisk og multikulturel menighed. Det multikultelle synes jeg godt man kunne tage mere hul på i Aarhus. Men det er et strategisk valg, som man skal beslutte sig for. Det er et vigtigt spørgsmål at stille. Vil vi gerne være en kirke som kun er fyldt med hvide danskere? Vi skal også passe på ikke at blive kirkecentriske. Vi skal få et samspil med byen Aarhus, være bidragende i uddannelsesverdenen, inden for business og sundhedssektoren. Det tænker jeg er noget Willow Creek og GLS gør rigtig godt. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med, at kirken afspejler, hvordan vi engagerer os i det samfund vi er en del af.

 

Hvilket dyr minder du mest om?

En Biegle. Den ser egentlig meget sød og venlig ud, men den er ikke helt let at opdrage. Det er tit Bieglen der er ude at gå tur med sin herre. Sådan har jeg også oplevet Guds kald, hvor jeg skulle lige at et ryk i snoren, selvom jeg nogle gange godt synes, at jeg kan finde ud af at gå selv!

 

Hvad var den sidste bommert du lavede?

Den er ikke mange dage gammel, den er mega pinlig. Ej det kan jeg simpelthen ikke sige.

(Hvad så med bommerten før det?) – Den var også mega pinlig, det kan jeg heller ikke sige.

 

Hvem er din favoritperson i bibelen, og hvorfor?

Paulus. Fordi jeg godt kan lide hans komplekse tankegang. Nuanceret kompleks og systematisk. Han er simpelthen den bedste tænker i NT for mig at se. Og han forstår implikationerne af Jesu død og opstandelse bedst. Så er det også fordi han også entreprenør.

 

Hvad er din mest nørdede interesse?

Jeg kan godt lide at kigge på kort. Der var engang, jeg ikke vidste at det var nørdet, men det var der så nogle, der gjorde mig opmærksom på, at det er mega nørdet. Jeg kan bare ikke lide at være et sted, hvor jeg ikke har overblik. Jeg vil gerne vide, hvad der er nord og syd, øst og vest. På et tidspunkt fik jeg en turistbrochure, hvor der var fejl i kortet. Det irriterede mig helt vildt.

 

Hvad bliver du aldrig god til?

Introvert sansning. Det at sidde og arbejde i et indre univers med regnskab og administration for eksempel. Detaljer som man skal holde styr på i det indre. Alt for meget koordination, det bliver jeg vidst ikke god til. Jeg kører mere efter min intuitive fornemmelse i det ydre.

 

Hvad kan du bedst lide at lave i weekenden/på din fridag?

Altså hvis man virkelig skal have fri, så er der ikke noget, der skal være planlagt. Så skal man være spontan på dagen. Men det er ikke altid en fordel at være spontan, for man kan gå glip af meget, hvis man ikke planlægger. Så ender det med, at det ikke kan lade sig gøre, eller man kommer efter lukketid. Jeg tjekker altid vejret, og hvis det er godt vejr, så skal jeg ud i naturen. Ikke på sådan en outdoor primitiv måde, det skal være biltur. Jeg kan godt lide at tage på Molskroen med lidt god smørrebrød, snitter eller kringle. Men det er egentlig vildt pinligt, for der er jo ikke én under 70 år, der gør den slags. Det er jo langt ude, at jeg er så gammel før tid.

 

Hvis du skulle tage 3 ting med på en øde ø, hvad ville du så tage med?

Bibelen for det første. Jeg forestiller mig, at der er vand. Nu handler det jo så også om, at hvis der er ikke er noget udstyr, skal man jo nok have et gevær med. En riffel. Så jeg kan skyde et dyr. Og så en machete tror jeg.