Hvorfor kan du kalde ÅVM for din familie?
Det kan jeg, fordi det er her, jeg føler mig tryg og deler det, der er sjovt, hårdt og også bekymringer, glæde og tro.
Hvilket dyr minder du mest om og hvorfor?
Leopard – jeg er ret sjælden og unik. Jeg er introvert. Jeg beskytter min flok. Jeg er jæger og lydløs som en Ninja og jeg er omhyggelig med det, jeg laver.
Beskriv din arbejdsdag i ÅVM.
Min arbejdsdag er ikke særlig forudsigelig, da det afhænger meget af, hvem der ringer eller kommer ind af døren. Jeg bliver meget ofte afbrudt af pludselige behov fra andre personer eller opgaver, der kræver en løsning. Forkortelsen ASAP (As Soon As Possible) beskriver egentlig min dag meget godt.
Hvem er din favorit bibelperson og hvorfor? (Jesus gælder ikke)
Josef. Gud havde en plan med hans liv, og han havde ikke rigtigt andet valg end bare at følge den. Han var meget ydmyg i sin tjeneste og havde meget høj tillid til, at Gud støttede ham op i hans valg.
Hvad var den sidste bommert, du lavede?
Jeg skulle på jagt hos en kammerat, hvor jeg skulle drive fasaner op med min hund. Da jeg kom frem, havde jeg glemt mit haglgevær. Jeg sagde selvfølgelig bare, at det var planlagt, fordi jeg ville koncentrere mig om hundens arbejde.
Hvad er din yndlings lovsang og hvorfor?
“Dwell” af Jess Cates/Aaron Keys. Jeg har stor brug for at kunne dvæle ved Guds nærvær og styrke, hvor intet våben og angreb fra fjender kan ramme og såre mig.
Hvad bliver du aldrig god til?
Til at forstå Politik
Hvordan ser din fredag aften ud?
Min fredag aften er oftest lig med familie hygge
Hvilket barndomsminde husker du bedst?
Når jeg cyklede hjem til min Morfar efter skole og hjalp ham på gården.
Hvor drømmer du om at rejse hen?
Jeg drømmer om 2 mdr i USA med familien og komme på jagt med begge mine børn i Montana.
Michael er ansat 20 timer i Aarhus Valgmenighed som administrativ koordinator.
Foto: Rais Foto