Af Loovamae Vilev, medlem af ÅVM
Jeg er ny i ÅVM og er blevet introduceret til ÅVM af mine to skønne veninder. Da jeg virkelig nyder at være med til gudstjeneste om søndagen, blev jeg nysgerrig på de forskellige kurser, som bliver udbudt. Deriblandt var det særligt ”Møder med Jesus” som talte til mig, og jeg tilmeldte mig forløbet.
Det var et forløb på 4 aftener, og jeg var sammen med søde og imødekommende mennesker, der, ligesom jeg, var nysgerrig på, hvad det betød at møde Jesus.
Vi blev introduceret til forskellige måder at læse bibelens ord på og fik forskellige øvelser i det.
Vi fik en øvelse i stille bøn. At finde et særligt ord, som forbinder os med Jesus og sidde med dét i stilhed. Vi satte os forskellige steder i Himmelrummet og begyndte på øvelsen.
Jeg sætter mig godt til rette og siger ordet ”Skaber”, da det er mit ord. Kort tid efter, får jeg en svimlende fornemmelse i hovedet og kroppen samtidig med, at jeg fyldes af en enorm kærlighed. Jeg kigger frem for mig, og dér kommer Jesus gående hen imod mig med armene strakt frem for at tage mine hænder i sine og invitere mig op at stå. Han siger ”følg mig”…
Jeg bliver grebet af stærk angst, for det føles, som om jeg forlader min krop. Jeg bliver så bange, at jeg skynder mig hen til Jane og får hende med ud af lokalet.
Jeg fortæller Jane om oplevelsen, imens jeg græder af både frygt og forundring. Jeg er bange for, at hun tror, at jeg er blevet skør. Jane tager smilende om mig og siger: ”Bare rolig, det er ikke første gang, at nogen har mødt Jesus her i kirken, jeg tror ikke, at du er blevet skør”.
Jane og jeg snakker lidt, imens falder jeg mere til ro. Hele tiden kan jeg mærke Jesus stå ved siden af mig – afventende og forstående. Jeg fornemmer, at jeg har brug for at give Jesus et kram og sige undskyld for, at jeg blev så bange. Da jeg fortæller Jane dét, støtter hun mig i det, og jeg krammer Jesus og bliver fyldt op af en enorm kærlighed, som jeg aldrig har følt før.
I de følgende dage, er jeg overrumplet og i en glædesrus, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere, det jeg har set og mærket. Jeg overvældes af skyld og skam, og jeg føler ikke, at jeg fortjener denne rene, sande kærlighed og opmærksomhed. Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal ”følge ham”.
Den sidste kursusaften bliver vi introduceret til en meditation, hvor vi kan møde Jesus og gå med ham. Det kan være at sætte sig et stille sted, bede Helligånden om at komme og have en klar hensigt med, hvilket spørgsmål vi har til Jesus.
Jeg ved lige præcis, hvad jeg vil spørge Jesus om. Jane starter med at fortælle, at vi kan forestille os, at vi er ved Genesaret sø og kan se Jesus komme gående mod os.
Jeg ser, at jeg står på en stor sten, og Jesus kommer hen og rækker hånden til mig, så jeg kan hoppe ned. Vi begynder at gå sammen langs søbredden. Jeg stiller spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg følge dig?”
Jesus stopper op, vender sig mod mig og tager mig i hænderne og kigger på mig: ”Elsk mig, som jeg elsker dig ” siger han først. Derefter tager han mig ind til sit bryst i en omfavnelse og siger: ”Hør mit hjerte – det er dit hjerte”. Så tager han min hånd op til sit hår og siger: ”Mærk mit hår, det er dit hår”.
Derefter spørger jeg ham: ”Hvordan kan jeg følge dig uden at miste mig selv?”, hvortil han svarer: ”Du er hel i mig, og jeg er hel i dig”. Derefter er seancen slut – jeg takker Jesus inderligt for hans ord og vender tilbage til rummet.
Disse to oplevelser har virkelig sat sine spor i mig. Jeg er overvældet over og taknemmelig for, at Jesus er i mit liv – i mig. Jeg tolker svaret, han gav, som at jeg allerede følger ham i dét, at vi er ét, og at jeg ikke kan miste mig selv i at følge ham, fordi vi netop er ét.
Jeg tænker, at de ord, som Jesus fortalte mig, er ord, som er gældende for alle, der følger ham. Det er netop dét, vi kan mærke, når vi har en stærk tro på Jesus og et ægte fællesskab med hinanden.
Sikke en fantastisk gave, jeg har fået ved at deltage i Møder med Jesus. Tusind tak til ÅVM for at afholde kurset og en særlig tak til Jane for at være der for mig!