Af David Viftrup
Igennem de sidste 4 søndage, har vi prædiket over emnet ”Med Gud på arbejde”. Emnet har lægget os på hjertet gennem længere tid, og adresserer den store del af vores tid, som vi bruger på at arbejde. Forstået i den bredeste betydning af ordet. Det kan være på en arbejdsplads, et studie, i hjemmet, og hvor vi ellers bruger vores evner til at skabe, pleje, passe, vedligeholde, betjene, administrere, og hvad vi ellers gør. Den del, der ligger udenfor den kirkelige ramme. Her er det vores ønske at forny vores syn på den tid og indsats, og se hvilken værdi vi skaber, hvad Gud tænker om det, og hvilken motivation han kalder på.
Helt bevidst hedder serien ”Med Gud på arbejde”. Det skal ikke forstås sådan, at vi tager Gud med på arbejdet, men at Gud allerede er på ”arbejdspladsen”. Han er ikke kun med, når vi stopper op og holder andagt, eller tjener i kirken. Nej, han har kaldet os til at arbejde. Det er i sig selv Gud velbehageligt og ikke noget vi er tvunget til at gøre på grund af syndefaldet. Vi er skabt til at skabe, bygge op, udvikle, samarbejde, hjælpe hinanden osv. Det gælder både lønnet arbejde og ulønnet.
Kaldet fra Gud har potentialet til at ændre vores tilgang til arbejdet. Ikke bare at udfylde et tomrum, eller få penge til at betale regningerne, men at se og udføre det som en tjeneste. Netop din rolle, og din indsats har en funktion, der bidrager ind til en større helhed. Som læge, hjælper du mennesker med at blive raske. Som arkitekt, hjælper du med at skabe smukke huse, andre kan bo i. Som sælger hjælper du andre med at få de rigtige produkter, de har brug for. Som skraldemand sikrer du, at parcelhusene ikke svømmer over i skrald. Og listen fortsætter.
Vores håb er, at denne erkendelse må komme til at ligge dybt i os, så vi ikke oplever arbejdstiden som en B-tid. En tid der skal overstås, så vi kan gøre det vigtige. Men vi må kunne se den som gudvelbehagelig. Skabt af Gud. En del af livet, som Gud har kaldt os til, og hvor vi har mulighed for at tjene andre gennem vores arbejde.
Og så er der sæsoner i livet. Der er periode, hvor vi ikke har mulighed for at arbejde, studere, passe og pleje hjemmet, eller hvor vi ellers bidrager. Måske på grund af sygdom, alder, handicap eller lignende. Her har vi med rette fri fra ”arbejdet”. Vi er ikke kaldet ud over vores evner og kapacitet. Og Guds nærvær og velsignelse vil være over enhver i de sæsoner også.