Af Samuel Levi Clement Svendsen
De medicis christianis.
Hvordan er man en kristen læge og ikke bare en læge, der er kristen? Det spørgsmål ramte mig for alvor, da jeg for halvandet år siden kom ud i mit første arbejde som læge. Jeg var begyndt at læse medicin en del år tidligere, fordi jeg følte at Gud kaldte mig til det, og nu stod jeg så, efter 10 år på universitetet og vidste utrolig meget om kroppen, dens sygdomme og behandling af disse.
Jeg kunne dog mærke, at det jeg havde drømt om som idealistisk ung studerende – nemlig at række ud med Guds kærlighed og helbredelse til mine patienter – var virkelig svært at realisere i en hverdag som er travl og i et sundhedssystem, som grundlæggende er sekulært. Troen bliver meget nemt gemt væk under kitlen.
Jeg føler dog stadig et stærkt kald til at bringe Guds trøst i en hverdag, hvor jeg møder mange mennesker, der er bange og syge. Løsningen på dette modsætningsforhold har været at begynde at bede for min patienter.
Noget, der har været vigtigt for at kunne vokse ind i rollen som kristen læge, er at have ældre kollegaer jeg kan spejle mig i. Det har jeg helt konkret i en gruppe af kristne læger i Aarhus. Denne gruppe består af læger fra mange forskellige specialer og spænder erfaringsmæssigt fra nyuddannede læger til professorer. Formatet er at vi mødes ca. en gang i kvartalet, har en oplægsholder, der giver anledning til en god snak og slutter af med noget god mad.