Af David Viftrup, daglig leder

Visionsmøder – update
Torsdag d. 23. maj afholdte vi det sidste visionsmøde for vores 4 fokuspunkter i vores vision – ”Centreret om Jesus, involveret i byen”. Tak til alle, som har været forbi til et af møderne og været med til at tænke store og samtidig konkrete tanker om, hvordan vi kan ”Fremme trossamtalen”, ”Styrke den karismatiske hverdagskultur”, ”opbygge byen” og ”udvikle omsorgen i menigheden”. Det har vi sat stor pris på.

Nu er næste skridt gået i gang med at skabe styregrupper for hvert område, som kan forholde sig til alle input og idéer og på den baggrund lave konkrete mål og planer for hvert område. De første to styregrupper er etableret med følgende deltagere:

  • Fremme trossamtale:  Jeppe Carlsen, Andreas Nørgaard Lodahl, David Viftrup
  • Styrke karismatisk hverdagskultur: Rebekka Lonka, Peter Arnbjerg, Samuel Svendsen og Hans-Christian Pettersson

SommerOase
SommerOase nærmer sig, og vi glæder os til at være sammen med mange af jer i Horsens. På SommerOase har vi mulighed for at være tættere sammen som menighed i ÅVM landsbyen. Vi regner med, at ca. 400 ÅVM’ere deltager i løbet af ugen. Du kan læse mere om ÅVM-landsbyen, fællesteltet og tilmelding her i nyhedsbrevet. 

Rigtig mange ÅVM’ere er involveret i at skabe SommerOase for alle. Her kan blandt andre nævnes: 

  • Mie Nygaard står for BørneOase
  • Andreas Bevan leder lovsang på BørneOase
  • Jane Baumgartner leder første gudstjeneste om søndagen
  • Rigtig mange UngVM’er og unge studerende er frivillige på Teentrack, Between m.m.
  • Mange forældre er frivillige på børneoase
  • HC er børneoase præst 
  • David Viftrup leder 2-3 af aftenmøderne
  • Daniel Ostesen står for Between
  • Og mange flere

Tak til alle jer, der er med til at skabe rammerne om et så stort fælles event, som vi er overbeviste om skaber aftryk i børn, unge og voksnes liv.

Kollekter
Hver søndag samler vi ind til Global mission, diakoni, og andre projekter, der gør en forskel i Aarhus. I alt har vi samlet kr. 191.000 ind i årets første 5 måneder. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad pengene er gået til. Tak til alle, der har vist generøsitet og sået ind i de formål. Det har stor værdi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *