Vi vil gerne nedbringe gælden på vores bygning, da renteudgiften er en stor post i vores budget. Derfor kører projektet i hele 2017.

Hvis du stadig ikke er helt med på, hvad ”køb kirken tilbage” er for en kampagne, så er der her nogle hurtige facts:

  1. Vi har en kirkebygning, som ikke er helt gratis. Vi ønsker at nedsætte gælden med 3 millioner kr. nu og her. Derfor vil vi gerne kunne spare 200.000 kr. på renter årligt.
  2. Måden vi kan nedsætte gælden med 3 millioner kr. er ved hjælp af murstensprojektet.
  3. En sten koster 5000 kr. Vi har i alt 600 mursten.
  4. Hvis du køber en sten, hjælper skattevæsnet dig. Du kan nemlig få fradrag af pengene og derved få 1/3 tilbage i næste skatteår.

 

Kreative tiltag

Det er ikke alle, der umiddelbart har mulighed for at trække 5000 kr. op af lommen til en mursten, men alternativer er der heldigvis mange af. Indtil videre har flere personer valgt at gå sammen om at købe en sten, og vi har også allerede set kreative tiltag. Blandt andet afholdte Krista Korsholm Bojesen i april et foredrag om Skam, hvor indtjeningen gik til en mursten. I december blev der lavet aftensmad til en fællesgudstjeneste, hvor der blev samlet ind til en halv mursten. Derudover har en cellegruppe sammen købt en mursten.

Mulighederne er mange og det er kun fantasien der sætter grænser. Her er nogle idéer til inspiration.

Idéer

  • Vær barnepige
  • Tilbyd din hjælp til rengøring
  • Lav mad til en gudstjeneste
  • Sælg kage til arrangementer
  • Lav en lovsangskoncert
  • Hold et foredrag
  • Lav en bilvask kampagne
  • Lav et oppemarked (evt. i kirken) Eller sælg ting du alligevel ikke bruger
  • Lej din lejlighed/værelse ud på AIRBNB
  • Gå sammen som klynge, cellegruppe, venner eller familie
  • Sælg dine kompetencer (kan du male, kan du sy, kan du servere til en konfirmationer? – whatever)
  • Lav t-shirts med bibelvers, og sælg dem til overpris 😉
  • Ønsk dig penge i fødselsdagsgave
  • Kvit smøgerne i resten af 2017, og brug pengene på mursten i stedet
  • Etc.

Indtil videre er der indsamlet 150.000 kr. Det er vi glade og taknemmelige for. Tak til alle jer som har bidraget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *