Af Peter Lund Arnbjerg
Kom på nådegavekursus og bliv klogere på, hvem Gud har skabt dig til at være….
Jeg elsker, når der er noget på spil i samvær og samtale. Det kan være, når vi deler sorger og glæder, styrker og svagheder. Som kirke stræber vi efter større enhed og mangfoldighed på én og samme tid. Når identitet og kald leves ud gennem nådegaver og tjeneste, så rummer Kristi legeme en del af hans fylde. Jeg bliver selv glad og opstemt og synes, at det er det fedeste, at tjene sammen med andre, der lever i deres gudsgivne kald.

Som Luthersk karismatisk kirke ynder vi, at have fokus på Gud, ånd, krop og sjæl. På nådegavekurset bliver der sat fokus på, hvordan vi hver især er skabt med det formål at afspejle sider af Guds væsen til tjeneste for hinanden og omverdenen. Guds ånd, vores ånd, evner og plads i fællesskabet hænger uløseligt sammen i symbiose, når Gud virker gennem os til helbredelse, udfrielse, opbyggelse, trøst og retledning for os selv og hinanden.
Det karismatiske kommer med Helligåndens kraft og undere ind i vore liv. Legemstanken, hvor vi er hinandens lemmer og Kristus er hovedet, er fællesskabets udfoldelse i yderste potens.
Når vi tjener i Guds nåde med et formål sammen med andre, så har vi en oplevelse af at være og blive hel(e), som menneske(r).
Derfor sætter vi fokus på de fem tjenester, fordi de repræsenterer sider af Jesus og hans tjeneste. Når jeg har brug for at blive inspireret til at række ud til omverdenen og fortælle evangeliet, så søger jeg hjælp hos evangelisten. Har jeg brug for omsorg og nærvær, så går jeg til hyrden og møder Guds kærlighed. Har jeg brug for indsigt og åbenbaring af skriften, så går jeg til læreren. Har jeg brug for umiddelbar åndelig omsorg og håb, så går jeg til profeten og har jeg brug for handlekraft og tilskyndelse til forandring og vækst, så går jeg til apostlen. Det gælder for alle tjenester, at samværet er med til at opbygge legemet. Der findes en del af specielt profetens, evangelisten og lærerens tjeneste, som ikke altid føles positivt, fordi det har med advarsel og omvendelse at gøre.
Aftenerne er bygget op omkring undervisning om en tjeneste i EF. 4. og en til to personers praktiske erfaringer med netop deres tjeneste og passion og god plads til samtale og spørgsmål.
Kom med og følg Jesus!
Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. 1 Kor. 5,15