Af David Viftrup
Nære forbilleder
Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men man hører næsten aldrig en troshistorie uden en relationel komponent. Den teenleder, den lærer, den mor eller bedstemor, den der person. I de afgørende situationer i vores liv, er der nogen, der spiller en speciel rolle. Nogle i kort tid, mens andre kommer til at stå som forbilleder for os over hele livet.
Vi har brug for forbilleder, som vi kan spejle os i og blive inspireret af. Og der hvor de har størst værdi er, når vi oplever at kunne være tæt på dem, i den nære relation, hvor billedet ikke bliver for poleret, men vi ser dem i den menneskelige nærværende udgave. Måske kan du også sætte navn på personer, der har været, eller stadig er, forbilleder for dig.
Barnabas – det nære forbillede
Når vi læser i evangelierne og Apostlenes Gerninger kan vi se, at dette også var tilfældet for flere af de store bibelske karakterer. Læg mærke til den rolle Barnabas spiller i Paulus’s liv. Efter Paulus har mødt Jesus på vejen til Damaskus vender han nogle år senere tilbage til Jerusalem. Men ingen tør have noget med ham at gøre pga. hans fortid, som en der forfulgt kirken. Men Barnabas tager sig af ham. 10 år senere er Barnabas blevet kirkeleder i Antiokia, hvor menigheden vokser. Her tager han hen og henter Paulus i byen Tarsus, hvor Paulus havde tilbragt 10 år, og tager ham med til Antiokia, og involverer ham i menighedens arbejde. Senere bliver de sendt på første missionsrejse sammen. Barnabas tog med andre ord Paulus til sig. Bragte ham tæt på, og var forbillede for ham og med under hans udvikling frem mod hans tjeneste.
Det uperfekte forbillede
Jeg tror ikke verden først og fremmest har brug for det perfekte forbillede, men for et realistisk forbillede, som man kan spejle sig i og blive inspireret af. Her tror jeg, at vi alle kan spille en rolle. På hver vores måde, kan vi være forbilleder for hinanden.
Nogle gange kan mange af os have svært ved at se os i den rolle. Måske fordi vi kender vores egne svagheder, eller ikke selv synes vi er noget særligt. Men hver især bringer vi noget unikt ind i mennesker omkring os. At se hvordan du prøver at følge Jesus – er inspirerende. At se hvordan du involverer dig med andre mennesker – er inspirerende. At følge din måde at skabe balance i dit liv – er inspirerende.
Som menighed har vi en unik mulighed for at støtte hinanden og være nære forbilleder for hinanden, der hvor vi involverer os i hinandens liv. Det kan være i smågruppen, klyngen eller i vores relationer, men det kan også være i en opgave som underviser i børnekirken, leder i en af klubberne eller en af de mange andre områder, hvor vi tjener andre i kirken. På hvert sted har det afgørende værdi og bidrager ind i andres
menneskers trosrejse.