af David Viftrup

Som flere af jer ved, har vi haft stillingsopslag på en ny lovsangsleder.

Vi havde 3 ansøgere til stillingen, og afholdt samtaler med dem alle, der alle kunne bringe spændende kompetencer og visioner ind i lovsangsområdet.

På baggrund af samtalerne har vi valgt at ansætte Andreas Bevan som ny lovsangs- og  musikalsk og kunstnerisk leder.

Vi er rigtig glade for at Andreas søgte stillingen, og vi tror på at Andreas kan bringe både fornyelse og kontinuitet til området. Vi er også overbeviste om, at Andreas  kan skabe et godt samspil med alle til både 10-, 16-  og Int. gudstjensterne. At han også har en tæt og aktiv kontakt til musikmiljøet i Århus, mener vi er et kæmpe og spændende plus.

Andreas er blevet ansat i en 40 % stilling, og vil derfor arbejde 2 dage om ugen i stillingen. Derudover vil man tit kunne møde ham på andre dage på kontoret i ÅVM , hvor han også arbejder med bandet Northern Assembly

Tag godt i mod ham. Han begynder i stillingen pr. 1. december

 

Vi har bedt ham præsentere sig selv…

 

“Jeg hedder Andreas, er 31 år og er gift med Linea. Sammen har vi Ella på knap 2 år. Jeg kommer oprindeligt fra England og Norge. 

Da jeg flyttede til Danmark i 2009, blev jeg draget af fællesskabet i ÅVM, og har været her siden. I 2011 startede jeg som lovsangsleder i kirken og har derigennem lært meget om lovsang og tilbedelse (ikke mindst mange danske salmer – tak Arvid!). 

Jeg er uddannet arkitekt og har spillet musik både som hobby og professionelt i mange år. Jeg trives allerbedst med en guitar i hånden, og de seneste år har jeg bl.a arbejdet meget med mit band Northern Assembly.  De sidste par år har jeg holdt en pause fra at lede lovsang, men det glæder mig utrolig meget nu igen at få lov til investere i musik- og lovsangsområdet i vores menighed! ÅVM har en lang historie med et stærkt musik- og lovsangsmiljø, som har været med til at inspirere mange musikere, kirker og lovsangsledere i Danmark. Jeg kommer til at arbejde for at styrke dette miljø og sørge for at vi har fokus det rette sted. 

Et fun fact om mig er, at selvom jeg har gjort en kæmpe indsats for at blive rigtig dygtig til at tale dansk, udtaler jeg stadig konsekvent “o Kristelighed” som “u-Kristelighed”. Vi får helt klart nogle sjove gudstjenester sammen!

– Andreas”

 

One thought on “NY LOVSANGSLEDER I ÅVM

  1. Hej Andreas!
    Tillykke med den nye tjeneste! Ønsker dig Guds velsignelse i tjenesten. – Be blessed and have fun! May the joy of the Lord be your strength 😄🎶❤️
    Kh Hans Jakob

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *