Kære Aarhus Valgmenighed

Mit navn er Frederik Hauge og jeg læser jeg Kristendom, Kultur og Kommunikation på VIA, hvor jeg er på 4. semester. Fra den 22. januar og frem til påske, skal jeg være præstepraktikant her i kirken, hvilket jeg glæder mig virkelig meget til. Jeg kommer til at følge HC det meste af min praktik, hvor jeg bl.a. bliver en del af 16-miljøet og konfirmandundervisning, desuden vil jeg også bruge noget tid på at være med i børnekirken.

Jeg er 26 år og bor i Gellerupparken, hvor jeg har boet siden jeg for halvandet år siden flyttede til Århus. Jeg er opvokset i Vestjylland, men har boet mange forskellige steder i Danmark siden hen. Min fritid bruger jeg på at se sport, løbe og være sammen med min kæreste. Derudover er jeg aktiv i Kristeligt Forbund for Studerende, hvor jeg både sidder i bestyrelsen og er meget aktiv i StorKFS her i Aarhus. Normalt kommer jeg i Sct. Pauls kirke, hvilket jeg er glad for, men jeg glæder mig også rigtig meget til at blive en del af AAVM og formentlig se en anden måde at lave kirke på.

Håber I vil tage godt imod mig, jeg glæder mig til at bruge 10 uger sammen med jer og tror det bliver rigtig godt og lærerigt.

Hjertelig hilsen Frederik Hauge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *