Af David Viftrup
Et generøst fællesskab skaber vejen for et nye køkken
Gennem de sidste 2 måneder har vi haft en fundingkampagne i ÅVM, med fokus på at skaffe min. kr. 340.00 til et nyt, større og bedre køkken, der matcher behovet i menighedens liv. Vores nuværende køkken er ikke skabt til større fællesspisninger, fester og mange brugere. Vi har derfor behov for et industrikøkken med mere plads, stålelementer, hurtig opvaskemaskine, større ovne, køleskabe m.m.
Efter 2 måneder er der kommet kr. 390.00 ind i køkkenet. Det er absolut fremragende. Tak til alle, der har bidraget til køkkenet. Pengene gør, at vi nu kan gå i konkret planlægning af etableringen af det nye køkken. Vi afventer i første omgang nogle tilladelser til at indtage vores nuværende nødudgang. Når det er på plads, så kommer den endelige tidsplan. Vi håber at kunne gå i gang sidst i august. Keld Kristensen er projektleder for denne del.
Kollekter i årets første måneder
Ud over vores indsamling til køkkenet, så samler vi hver søndag ind til global mission, diakoni, og andre projekter, der gør en forskel i Aarhus. I alt har vi samlet kr. 186.746 ind i året første 4,5 måneder. Nedenfor kan du se en oversigt over hvad pengene er gået til. Tak til alle, der har vist generøsitet og sået ind i de formål. Det har stor værdi.

