LEJR MED 220 BØRN OG VOKSNE

I weekenden var der lejr på Djursland Efterskole, hvor en stor del fra 10 miljøet deltog. 220 i alt.

Man mærker hver gang, hvor fedt det er, at have tid til at mødes og snakke sammen på tværs af de fællesskaber og relationer, man ellers har fået opbygget i hverdagen. Jeg tror, jeg fik mødt og talt med 10-15 personer for første gang – Altså sådan rigtig talt og mødt, og ikke kun set i et glimt om søndagen. Det er virkelig en god oplevelse. Hvor er der mange spændende og engagerede mennesker i ÅVM.

Samtidig blev jeg specielt inspireret ved lørdag formiddag at høre flere fortælle om, hvordan de tager Gud med på arbejdspladsen, og tjener ham gennem deres arbejde og involvering i deres kolleger og ansatte

For mig giver det alt sammen stor lyst til fortsat at arbejde endnu mere for et fællesskab i ÅVM, hvor vi ser hinanden og tjener hinanden og Aarhus med det vi er, og har.

 

PÅ VEJ MOD ÅRSMØDE OG ÅRSFEST

Om godt 1½ måned mødes vi til årsmøde og årsfest. En mærkedag i ÅVM kalenderen, hvor vi fejrer året der er gået, og kigger frem mod 2020.

Op til dette vil vi som sædvanlig bede om tilsagn for det kommende år. Vi sender derfor mail til alle medlemmer sidst i oktober, hvor vi vedhæfter budgettet for 2020, fortæller hvad vi drømmer om, der kommer til at ske i året, og beder om dit tilsagn til dette. Her breaker vi også tema og indhold for årsfesten 🙂 Jeg glæder mig til 2020!

 

NATURLIG KIRKEVÆKST UNDERSØGELSE

Sidste år lavede vi for første gang en naturlig kirkevækst undersøgelse, med det formål, at tage temperaturen på ÅVM, så vi kan udvikle de sider, hvor vi står svagest. Denne temperaturmåling vil vi lave årligt fremover op mod årsmødet. Der er derfor en del af jer, der vil blive spurgt, om I vil svare på et spørgeskema i den forbindelse. Tak om I vil være med til det. Det er en stor hjælp, og giver et værdifuldt grundlag for at vurdere, hvad vi skal prioritere i hverdagen

 

MEDLEMSKURSUS

Vi havde medlemskursus sidst i september og holder i disse dage samtaler med 10 personer, der var tilmeldt kurset. Det er altid en fornøjelse at byde nye medlemmer velkommen 🙂

 

På vegne af Dagligt Ledelses Team, DLT

/David Viftrup

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *